HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Heller ikke dette system var i længden tilfredsstillende, hvorfor Browne’s udlånssystem blev indført i 1 9 0 6 . Lånerkortet blev erstattet af en lille pose med lånerens nummer, navn og adresse, stor nok til, at et bogkort kunne stikkes ned i den. Systemet var effektivt, og man fik stort set alle de udlånte bøger hjem igen. Den første bog, der for­ svandt, var én, der hed »Pligterne« af Smile. Det var nu ikke så mærk­ værdigt endda, at bøgerne blev afleveret igen. Man fortabte nemlig ganske enkelt låneretten, hvis man ikke afleverede. I 1 9 1 3 ændredes udlånsnoteringen til Newark-systemet, som mange voksne lånere endnu husker. Lånerens nummer blev noteret på bog­ kortet ved udlånsnoteringen, og på lånerkortet datostemplede man for hvert udlån. Det fremgik derfor altid tydeligt, hvor mange bøger låneren havde hjemlånt, og af bogkortene kunne man se, hvornår og til hvem en bog havde været udlånt. Så længe man kun kunne hjemlåne én bog ad gangen, var det som oftest romaner eller andre underholdende bøger, der blev lånt. Følgen var, at en stor del af den belærende litteratur stod ubrugt på reolerne. Man regnede med, at kun 1 0 % af det samlede udlån hørte til denne kategori. Derfor blev det 1 9 1 0 forsøgsvis tilladt, at lånerne ved biblio­ teket i Griffenfeldsgade måtte hjemlåne 2 bøger ad gangen, hvoraf den ene skulle tilhøre den belærende litteratur eller, som man nu be­ gyndte at kalde den, faglitteraturen. Resultatet var godt, og benyttel­ sen af faglitteraturen steg til 2 3 % af det samlede udlån. Ved refor­ merne i 1 9 1 3 blev ordningen indført over hele byen. Successen var i almindelighed så stor, at lånerne blev anmodet om hurtig og rettidig tilbagelevering af de læste bøger, så cirkulationen kunne foregå uden standsning. I 1 9 1 3 fik Københavns biblioteksvæsen en ny målsætning. Fra at være hvad man opfattede som »billige lejebiblioteker for ubemidlede og folk i små kår, . . . beregnet for underklassens formentlig ringe kundskabstrang« blev bibliotekerne »et led i det almindelige oplys­ nings- og undervisningsvæsen, til tjeneste for den store befolkning af alle lag, der praktisk talt er udelukkede fra at bruge statens institutio­ ner«. Programændringen fulgtes af handling. Der blev gratis adgang til bibliotekerne for alle over 1 8 år, bortset fra at der en gang om året skulle betales for lånerkort og katalog. Unge mellem 1 4 og 1 8 år kunne låne bøger mod kaution af en husejer. Åbningstiden udvidedes med et 44