HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
Bibliotekernes publikum
Udlånssalen på Nørrebro. Til venstre ved lugen foregår indskrivningen af lånere, der måtte blive foran skranken, mens bibliotekspersonalet hentede nye bøger og satte de læste på plads. I forgrunden ses bibliotekaren, der førte lånerprotokollen og forhandlede med lånerne »i særlige tilfælde«. Efter tegning af Tom Petersen. Pladsen i bibliotekerne tillod som regel kun brugen af en enkelt pro tokol af mægtigt omfang. En hovedfejl ved protokolsystemet var, at noteringen kun kunne udføres af en enkelt person ad gangen. Selv om skrivningen var forenklet til et minimum, klagede personalet alligevel meget over det besværlige ekspeditionssystem. Protokolsystemet umu liggjorde i øvrigt enhver form for tilforladelig statistik over, hvad der blev læst. Protokollerne blev afskaffet i 1 9 0 3 , men da var man også nået op på 4 0 0 .0 0 0 udlån om året. Man gik over til at bruge lånerkort ordnet i kasser, så flere assisten ter kunne ekspedere samtidig. Når en bog udlåntes, noteredes bogens nummer på kortet. For at kunne lave en statistik havde man en enkel anordning, som anvendtes ved alle bibliotekerne: et lille mekanisk tælleapparat, anbragt på siden af ekspeditionsbordet. For hver bog, som udlåntes, trykkede man én gang på apparatet, så man når som helst kunne konstatere, hvor mange bøger, som var gået ud. 43
Made with FlippingBook