HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
Bibliotekernes publikum par timer midt på dagen, man begyndte fra november 1 9 1 4 at udgive et lille blad for læserne kaldet »Meddelelser og boglister«, og man ud arbejdede et hovedkatalog, så det blev muligt at bestille bøger fra andre biblioteker end det lokale distriktsbibliotek. Denne intense pub likumspleje fik naturligvis betydning. Antallet af lånere og af bogud lån fordobledes i løbet af et par år, men man mente stadig, at en alt for lille del af byens befolkning benyttede sig af bibliotekernes tilbud. I »Meddelelser og boglister« 1 9 1 6 hedder det således: »Når 1 5 .0 0 0 per soner har hjemlånt 6 4 5 .0 0 0 bind vil det måske sige, at 3 0 .0 0 0 i virke ligheden har læst dem. Men dette er dog alt for lille et tal i forhold til byens 5 0 5 .0 0 0 indbyggere«. Man udgav så i efteråret 1 9 1 6 en biblio teksfører i 5 .0 0 0 eksemplarer med oplysning om bibliotekerne og for delte den til personalet i større forretninger og virksomheder, hvor man også fremlagde hovedkataloget. Kvindernes biblioteksbenyttelse fandt man stadig utilfredsstillende. I årsberetningen 1 9 1 4 - 1 5 , hvor det oplyses, at kvinderne udgør Vz af lånerne, regner man med et større fremmøde af kvinder, »når den kvindelige del af befolkningen gennem børnebibliotekerne bliver vant til at benytte institutionen alt fra de unge år«. Man noterede sig dog, at kvinderne i stigende tal benytter bibliotekerne »omend de fleste kun bruger den lette adgang til at forsyne sig med romaner og anden underholdningslitteratur«, og man udtrykker håb om, at kvindernes læsevaner langsomt vil forbedres med kvindernes voksende deltagelse i det offentlige liv. Kvinderne havde netop fået valgret, da årsberetnin gen blev skrevet. For at lokke de kvindelige læsere på bedre tanker bragte man i de første årgange af »Meddelelser og boglister« fortegnel ser over emner som »Økonomisk husførelse«, »Henkogning og konser vering« og udvalg af bøger om husholdning. Muligvis var det ikke lige det, en træt kvinde havde brug for efter en lang, træls dag. I 1 9 2 0 ’erne nåede antallet af kvindelige lånere ikke desto mindre op på og oversteg tallet på mandlige lånere. Et problem for alle lånere har nok været, at bogbestanden, der i 1 9 1 6 var på 7 5 .0 0 0 bind, var lille i forhold til antallet af udlån, som samme år var på 8 5 0 .0 0 0 bøger. Mange lånere må være gået forgæves mange gange efter en bestemt bog. Der blev da indført reservering af alle ikke-skønlitterære bøger mod betaling af frimærket. Begrænsnin gen til kun at kunne låne 2 bøger ad gangen har også været stærkt 45
Made with FlippingBook