HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

Vagn Dybdahl og Inger Diibeck: Håndværkets kulturhistorie. Håndværket og stats­ magten. Perioden 1700 - 1862 . Bind 3 . Håndværksrådets Forlag, 1983 , 283 s., ill. Henrik Fode, Jonas Møller og Bjarne Hastrup: Håndværkets kulturhistorie. Kapløbet med Industrien. Perioden 1862 - 1980 . Bind 4 . Håndværksrådets Forlag, 1984 , 338 s., ill. Med bind tre og fire af Håndværkets kulturhistorie føres fremstillingen op til i dag. Det er en stor og imponerende serie Håndværksrådets Forlag hermed har lagt bag sig. Vigtig er den også. Både i sig selv og fordi håndværket som erhverv er blevet tildelt en beskeden plads i historieskrivningen om det moderne samfunds opståen og udvikling. Bind tre, der behandler laugstidens sidste fase 1700-1862 har to forfattere. Håndvær­ kets retlige forhold er emnet for Inger Diibeck. Vagn Dybdahl tager sig af de social- og kulturhistoriske sider af håndværket i opbrud. Perioden fra 1700 til næringsfrihedens indførelse i 1862 er en udpræget opbrudsfase i håndværkets historie. Laugstiden sang på sidste vers. Laugenes skrevne og uskrevne regler føltes i stigende grad utidssvarende. Det medførte overtrædelser og tilsidesættelser fra håndværkernes side. Statens holdning til laugene var dobbeltbundet - mere end nogensinde. På den ene side havde enevælden brug for laugssystemet som garant for stabilitet og kontinuitet. På den anden side frygtede man, at laugene skulle selvstændiggøre sig og blive en trussel mod statsmagten, hvorfor man til stadighed var på vagt. Denne dobbeltbundethed medførte en kraftig vækst i lovgivningen, der omgav håndværket. Dybdahl bevæger sig fra en bred beskrivelse af det samfund, håndværket virkede i om­ kring år 1700 , over en social placering af håndværkerne for til slut at begive sig ind i håndværket, i laugene og de første håndværkerforeninger. Det er en spændende og velskrevet beskrivelse. Den begynder på landet, hvor øde hedestrækninger med spredte landsbyer prægede billedet. Først i 1800 -tallet skete der en udvikling markeret af købstædernes vækst. Det betød også vækst for håndværket. Men ikke mere, end at håndværkerne forblev en samfundsmæssigt marginal gruppe. Land­ brugets dominerende stilling betød, at gode tider for landmændene blev til gode tider for håndværkerne. Dybdahls forsøg på at indplacere håndværkerne i tidens sociale system ved hjælp af den samtidige skønlitteratur er interessant, men næppe tilstrækkelig, end­ sige fyldestgørende. Mere hold er der i vurderingen af håndværkets politiske indflydelse. Den var størst på det lokale område, i byernes styrelse. Mindst var den på landsplan i stænderforsamlingerne og fra 1849 på rigsdagen. Håndværket kom ikke til at tilhøre de ledende eller toneangivende lag i samfundet, selv om enkelte håndværksmestre nok kunne gøre sig gældende. Det hang sammen med den udprægede mangel på homogenitet i håndværket. De mange forskellige fag havde ikke sammenfaldende interesser, og indenfor det enkelte fag var der modsætninger mel­ lem land- og byhåndværk. En modsætning, der ofte faldt sammen med modsætningen mellem den lille og den store mester. Dertil kom, at landhåndværkerne typisk var isole­ rede og uorganiserede, mens byhåndværkerne var koncentreret og organiseret indenfor laugenes stramme og stærkt regulerede rammer. Inger Diibeck behandler denne side af sagen i en faets-præget og lidet analyserende