HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

Det enestående ved interiørtegninger som kilde er, at de viser måden at indrette sig på med møbler, boligtekstiler, belysning, vægdekoration, pyntegenstande - kort sagt alt det, der tilsammen giver et rum karakter. De sirligt udførte tegninger er ganske ind­ tagende og kan nydes for deres egen skyld, men det er den ledsagende tekst om måden at placere møblerne på, møbeltyper, stilformer, farver og mønstre m.v., der udæsker ind­ holdet af tegningerne. Her er Tove Clemmensen på hjemmebane; med sin store faglige viden om boligkultur aflæser hun interiørerne for, hvad der er tidstypisk, gammeldags og nymodens træk, men også hvad der skal ses på baggrund af den eller de personer, som har levet i pågældende interiør. Undertiden synes præsentationen af disse personer dog at få en uberettiget stor plads, ikke mindst fordi det personalhistoriske stof - der har fået den lidt dramatiske betegnelse skæbne - i for lille udstrækning bruges til belysning og for­ klaring af boligkulturen. Teksten til adskillige af interiørtegningerne forekommer at være splittet op i to separate dele: boligbeskrivelsen og »skæbneanekdoterne«. Disse sidste er i denne sammenhæng unødvendigt fyldstof. Bogens hovedemne, interiører gennem 150 år, er interessant nok i sig selv. Tegningerne i Skæbner og Interiører giver ingenlunde et repræsentativt billede af boligindretningen i Danmark. De personer, der har ladet deres stuer portrættere, udgør naturligvis ikke et bredt udsnit af befolkningen. Fløjdørene åbnes til de kongelige gemak­ ker, adelens og de højere embedsmænds saloner og handelsmatadorernes stuer. Kun ganske få er udenfor rangklasserne. Det udelukker ikke, at interiørerne afspejler forskellig grad af økonomisk formåen og social stand. Der er en markant forskel på hofchef, greve G. C. F. Bliicher-Altonas repræsentative salon i Bredgade og på enkeprofessorinde Angeli- que Jacobsens intime stue i Dronningens Tværgade. De socialt og kulturelt betingede for­ skelle kommer forfatteren imidlertid ikke meget ind på. Generelt må miljøet i Skæbner og Interiører betegnes som ret snævert. Den overvejende del af de gengivne bolig­ indretninger repræsenterer et ideal, som kun få har kunnet realisere, men som alligevel er blevet efterlignet af mange efter bedste evne, og således har bredt sine ringe i vandet. Modens tendenser er mere almengyldige end de specifikke optrædelsesformer. Som boligens modehistorie er Skæbner og Interiører en væsentlig bog og særlig værdi­ fuld, fordi den beskæftiger sig med det totale interiør - alt lige fra maleriophængning til principper for møbelgruppering. Her er megen god fakta-viden at hente. Tilmed er det en indbydende bog med fine farvegengivelser, som appellerer til »at gå på opdagelse i« og gøre nye iagttagelser. For den bolighistorisk interesserede vil Skæbner og Interiører være en bog, man vender tilbage til igen og igen. Luise Skak-Nielsen

2 1 1