HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

fremstilling, der virker tung ovenpå Dybdahls letløbende pen. Hendes kyndige og grun­ dige gennemgang af en række sider af håndværkets retlige forhold er dog spændende nok. Under afsnittet om håndværkeruddannelsen og svendenes retsstilling hører vi såle­ des om den første egentlige strejke i Danmark, tømrerstrejken i 1794 . (Strejken er i øvrigt behandlet i sidste års Historiske meddelelser af Edit Rasmussen: Tømrerstrejken i Køben­ havn 1794 og dens omfang, s. 69 - 86 ). Derudover hører vi om kvindernes stilling i hånd­ værket. Kvinder kunne ikke blive laugsmestre. Men enker kunne drive deres afdøde mands virksomhed videre, og således i realiteten drive håndværksvirksomhed. Opbruddet i håndværket kom ikke mindst til udtryk gennem enevældens lange række af laugsreformer, der på mangfoldige måder ændrede laugenes stilling. Ingen af 1700 - tallets reformer blev dog skelsættende som den lovgivning, der i det følgende århundrede endegyldigt ophævede laugenes rettigheder. Næringsfrihed blev stillet i udsigt i Grund­ loven af 1849 . I 1857 blev næringsloven vedtaget og i 1862 trådte den i kraft. Den vakte naturligt nok stærk modstand i de gamle, især københavnske laug. Håndværkerforenin­ gen i København, der var blevet stiftet i 1840 , satte sig da også i bevægelse. En protest­ adresse blev udformet, men tilslutningen var beskeden. Det hang bl. a. sammen med, at landhåndværkerne havde hilst næringsfriheden velkommen. Laugsprivilegierne havde længe været dem en torn i øjet. Med næringsfrihedens indførelse var vejen banet for, at moderne arbejdsmarkedsfor­ hold, som vi kender dem i dag, kunne udvikle sig. Det var en proces, som kom til at strække sig over adskillige årtier, hverken lovgivning eller industrialisering kunne rive tæppet væk under håndværkets historiske traditioner. De blev langsomt omformet og til­ passet de nye tiders krav under gensidig vekselvirkning. Det er emnet for bind 4 af Håndværkets kulturhistorie, der har fået undertitlen: Kap­ løbet med industrien. Henrik Fode behandler perioden frem til 1 . verdenskrig ( 1862 - 1914 ) i kapitlerne I-V. Jonas Møller behandler mellemkrigstiden samt de to verdenskrige ( 1914 - 1948 ) i kapitel VI. Endelig behandler Bjarne Hastrup perioden efter 2 .verdenskrig i kapitlerne VII-IX. Indenfor hver af de tre tidsperioder er der foretaget en tematisering. Men de tre forfattere benytter kun delvis samme temaer, hvilket virker noget forvir­ rende. Forvirringen bliver ikke mindre, når man sammenholder de to bind, hvis overord­ nede struktureringskriterium er henholdsvis tematisk og kronologisk. Selv om der er mange forfattere alene på de her behandlede bind, kunne man godt have forventet en større grad af redaktionel styring. Det ville have frembragt en mere jævn og sammen­ hængende fremstilling. Kvaliteter, der ikke udelukker de enkelte bidrags originalitet. Henrik Fodes bidrag optager Vs af det tilmålte sidetal. Af den resterende trediedel op­ tager Bjarne Hastrups bidrag langt det største sidetal, mens krigs- og mellemkrigstiden må nøjes med et par og tyve sider. Denne vægtning er dog ikke så skæv som den umiddel­ bart virker. Perioden frem til 1914 er den, hvori den første industrialisering finder sted. Håndværk og industri udskilles som to selvstændige erhvervsgrene. De gamle laug bliver moderne arbejdsgiverorganisationer. Fagforeningerne vokser frem. Moderne arbejds­ markedsforhold etableres. Håndværkeruddannelsen moderniseres osv. Tilsvarende er perioden efter 2. verdenskrig præget af, hvad der er blevet kaldt den anden industrielle 213