HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

form og farve. Karakteristisk for Fischer er da også, at han - som Steffen Linvald ganske rigtigt fastslår - ikke udviklede sig som maler. Han levede på rutinen. - Det gik jo derudaf. Købte man Livgarden af Paul Fischer, har det da også vist sig, at man tegnede en god livsforsikring. Så er der introduktionens forsikring om, at bogen tilfredsstiller hungeren efter Paul Fischer-motiver. Man skal være meget sulten for at få hungeren stillet, for så gælder det om ikke at forspise sig. Det er også uforståeligt, at Linvald har følt sig foranlediget til at dele bogen op i mange afsnit, når han selv fastslår, at der ikke spores nogen kunstnerisk udvikling i Fischers produktion. En unøjagtighed må også antegnes. På side 78 er en stor sort/hvid gengivelse fra en danserestaurant. Ifølge billedteksten: »I Adlon 1926 «. - Det passer ikke. Her gengives et interiør fra »Pavillon Schweiz«, som i årene 1921-27 lå på det gamle banegårdsterræn i København. På billedet ser man i øvrigt Kay Kilian ved flyglet. Mærkeligt nok er den for­ kerte angivelse gentaget i kataloget til auktion nr. 472 16 . april 1985 hos Arne Bruun Ras­ mussen. - Adlon var et noget mere elegant etablissement for eksklusive natteravne end den folkelige Pavillon Schweiz. Det kan undre, at Steffen Linvald ikke har fået mere at fortælle om fra det arkiv­ materiale, han har lånt af Paul Fischers yngste datter, fru Inge Thorning Hansen. Tid­ ligere museumschef for Københavns Bymuseum, Steffen Linvald, anvender - naturligt nok - flest linjer på topografiske oplysninger. Ofte meget omfattende. F.eks. kan man læse, at Paul Fischer »ni år gammel blev sat i Efterslægtselskabets Skole, der dengang lå i Østergade i rentemester Henrik Müllers smukke renæssancegård fra 1640 , som stor­ magasinet Illum brutalt lod nedrive og erstatte med det nuværende marmorpalæ, der stod færdigbygget 1916 «. - Til Illums pris, halleluja! Bogen er således ikke en af Linvalds mest inspirerende bøger, men nok en værdifuld håndbog for dem, der vil købe/sælge Paul Fischer-malerier, selv om det i så fald havde været rart med en bedre systematik og et værkregister, så det var lettere at finde rundt i stoffet, hvor omtale næsten konsekvent ikke følger billedet, end ikke med en sidehenvis­ ning. Tilbage er dog, at bogen er en kærlighedserklæring til det København, vi holder så meget af - og dermed en bog, det er værd at eje. P. A. Tvede Tove Clemmensen: Skæbner og Interiører. Danske tegninger fra barok til klunketid. Nationalmuseet 1984 . 177 s., 195 kr. I 1951 udkom »Danske interiørtegninger fra rococo til klunketid«. Forfatteren, museums­ inspektør Tove Clemmensen, publicerede her 26 interiørtegninger ledsaget af en for­ klarende og uddybende tekst om det enkelte interiør og dets beboere. I Tove Clemmen- sens seneste bog »Skæbner og Interiører« med undertitlen Danske tegninger fra barok til klunketid, genfindes alle på nær et af de tidligere publicerede interiører. Samtidig præsenteres et lige så stort antal »nye« tegninger, som er kommet til forfatterens kend­ skab i de mellemliggende år. De 26 af interiørerne er københavnske.

2 10