HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

»med held har gennemført en mumificering af brave bygninger og venlige gadebilleder« i Øster kvarter. Det er hårde ord, og de skyder også over målet. Vel kan man pege på en enkelt hårdhændet »restaurering« i kvarteret, men når man foretrak en sådan gennem­ gribende ombygning af huse, der havde været i forfald i årtier, skyldtes det bl. a. skræm­ mende eksempler på utilpasset nybyggeri andetsteds i byen. De her fremførte indvendinger er dog kun skønhedspletter. Hans Erling Langkilde har skrevet en både grundig og underholdende bog, der med sine smukke og velvalgte illu­ strationer kan anbefales alle, der interesserer sig for Københavns historie og bygnings­ kunst. Allan Tønnesen Steffen Linvald: Paul Fischer - københavnernes maler. 136 s., ill., kr. 366 . Bogans Forlag. Bogans Forlag Aktieselskab skriver i sit ledsagende brev til anmeldere om københavner­ nes maler Paul Fischer bl. a .: »Han havde sans for byen. Og han var en god maler« og slutter brevet: »Men dejligt er det, nu hvor Fischer er blevet opdaget af den internationale kunsthandel, at bogen er den, der fremover skal tilfredsstille de flestes billedhunger efter hans motiver«. Det er efter min mening en sandhed med modifikationer. Vel er det ubestrideligt, at hans malerier - ikke blot på de hjemlige auktioner, men også på f. eks. Sotheby’s auktio­ ner i London - opnår forbavsende store priser. Derimod må der fremdeles sættes spørgs­ målstegn ved, om han var en god maler. Hans samtid og hans nærmeste eftertid syntes det ikke. Skal man bedømme Paul Fischer som maler på grundlag af Steffen Linvalds nu foreliggende bog, kommer man i vanskeligheder. Af de mange i bogen gengivne værker er de fleste sort/hvide, og farvereproduktionerne forekommer at være tonet ned i en grad, der ikke afslører Paul Fischers substansløse og karakterløse palet. Originalmalerierne præges af ret så fade farver, hvad man kan over­ bevise sig om, når man går på auktionseftersyn, hvor det vrimler med udbudte Paul Fischer-malerier, nu hvor der er boom i dem. Paul Fischer har ikke arbejdet med far­ verne, endsige drevet dem op som f. eks. Raoul Dufy, men snarere koloreret sine lærreder. Der savnes også en personlig opfattelse, en oplevelse af byen. Fischers malerier er »pæne« og salonfähige. Motiverne topografisk så korrekt gengivne, at man kan forledes til at tro, at der er tale om fotografier. Et indtryk, der navnlig forstærkes i de mange sort/hvide gengivelser. Men hvorfor male, når man lige så godt, ja alligevel bedre, kan beskrive rent fotografisk? - Under konservatorarbejde med et i Københavns Bymuseum udstillet Paul Fischer-maleri »Glassalen i Tivoli«, malt i 1890 , har konservator ment, at der er tale om et fotografi, der af Paul Fischer er påført tonede skraveringer! - Det sind og den intensitet, der f. eks. præger John Christensens, barbermalerens, Jens Sønder- gaards og Erik Hoppes bybilleder, savner Paul Fischers malerier ganske. Hvad er årsagen dertil? En væsentlig årsag er nok at finde i, at Paul Fischer havde det for let. Han kunne sælge alle sine arbejder til store priser. Han måtte ikke kæmpe med 209