HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

mestre og rådmænd, der dels overtog den ved arv eller giftermål, dels erhvervede den ved køb, blandt dem den navnkundige Mikkel Vibe. Ja, efter Københavns brand 1728 funge­ rede gården endda som rådhus, indtil et nyt var blevet opført. En ny æra indtrådte, da den gamle gård i 1744 blev købt af Carl Hieronimus Gust- meyer, der kom fra Stralsund. Handel og købmandsskab, der vel også havde været til stede i borgmestrenes periode, blev nu helt dominerende, og det var en blomstrende virk­ somhed, C. H. Gustmeyer ved sin død i 1756 kunne efterlade sin enke og syv børn. Den der foreløbig videreførte firmaet, var madam Gustmeyers nevø og svigersøn, Henning Fr. Bargum. Han har hidtil mest været kendt som ophavsmand til »slave-societetet«, men Langkilde tegner her et mere nuanceret portræt af denne dynamiske mand, hvis dårlige ry nok mest skyldes, at han havde uheld med mange af sine initiativer, som tiden ikke var moden til. Allerede før Bargums fallit havde madam Gustmeyer brudt med ham, og ved hendes død 1773 overtog sønnen Frederik Ludolf firmaet og gården. Han fik rettet op på økonomien, og ham var det, der efter byens brand 1795 fik opført den prægtige bygning, der i dag bærer familiens navn. Arkitekten var en af C. F. Harsdorffs mest begavede elever, J. M. Quist, der her har ydet sit ypperste. Med sin enestående facadeudformning, sine store proportioner og helt moderne indretning med oval spisestue og sidehuskorridor har det 3 1/* etages hus fuldt ud levet op til ejerens prætentioner om en imponerende og elegant bolig. I bogen gengives en opstalt fra ca. 1800 af svenskeren C. W. Carlberg. Tegningen er mærkelig ved at have en indgangsdør i midterfaget, og uanset at hverken Quists original­ tegning, Eckersbergs akvarel fra 1809 eller et senere maleri fra ca. 1830 viser denne detalje, accepterer Langkilde døren, idet han henviser til brandtaksationens omtale af en butik i kælderen, »hvortil fra Gaden af 4 Bornholmersteentrin er Indgang og derover et Skuur hvilende paa Consoller alt af Bornholmersteen«. Langkilde forestiller sig, at man først er gået de fire trin op og dernæst ned i kælderen ad en indvendig trappe. En så upraktisk adgang er imidlertid helt usandsynlig, og brandtaksationen fra 1797 har da hel­ ler ikke »Indgang«, men »Nedgang«, dvs. en helt almindelig kældertrappe. Carlbergs tegning er altså ligeså lidt pålidelig på dette punkt som på andre, af Langkilde påviste. Senere hen kom der ganske vist en indgangsdør på dette sted, da der indrettedes en butik i stueetagen, omtalt første gang i brandtaksationen fra 1840 og atter fjernet i 1904 . Statsbankerotten i 1813 slog handelshuset Gustmeyer ud, og i 1817 måtte gården sælges. Resten af århundredet ejedes den af skiftende rigmænd: N. A. Holten, Anders Ancker, Ludvig Koppel og D. B. Adler, der i 1870 ’erne lod foretage betydelige ombyg­ ningsarbejder ved Hans J. Holm; bl. a. fik salen bag søjlerne på 2 . sal et hvælvet, stukke­ ret og malet loft, der gik op i den overliggende mezzaninetage. Gårdens notableste ejer blev dog kong Georg I af Grækenland, der overtog den 1903 , men aldrig boede her. Også mange af lejerne gennem tiden hører vi om. Men med kongens død overgik gården til at være en ren erhvervsejendom. Den blev hovedsæde først for Dansk Genforsikring, senere for Københavns Brandforsikring gennem 50 år. Den seneste ejer er Kronebanken, og det er skæbnens ironi, at udgivelsen af denne bog med forhåbningsfulde ord om fremtiden er faldet sammen med bankens meget omtalte økonomiske vanskeligheder. Til sidst har Langkilde et udfald mod »tidens umættelige bevaringsbestræbelser«, mod »ny-historicismens sterile saglighed« og mod kommune og fredningsmyndigheder, der 208