HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

Betalingen skulle også dække medicin og behandlingsudgifter. Den kendsgerning, at mange sindslidende kom sig lige så brat af deres syg­ dom, som de havde fået den - hvilket f. ex. ses af de mange korte op­ hold i St. Hans Hospital - gjorde ikke blot helbredelse sandsynlig, men ansporede også til at fremskynde den. En gennemgang af tidens tera­ peutiske midler56 viser, at næsten ethvert optænkeligt medicament med en eller anden begrundelse blev forsøgt i 1 7 0 0 -tallet. De fleste midler havde udmattelse som deres fornemste virkning og en uendelig række afførings- og brækmidler anvendtes, navnlig brækvinsten, nyserod (hellebor) og aloe samt arsenik og stryknin; de skulle give »en almindelig revolution i organismen«. Også beroligende midler som opium og belladonna anvendtes og endelig var der irriterende midler som kviksølv, der brugtes udvortes f . ex. ved indgnidning i hovedbun­ den eller på underlivet; de havde det formål at trække den onde sub­ stans sammen på ét sted, hvorfra den så kunne uddrives. I et inventarium fra 1 7 9 2 beskrives de instrumenter, der var i hospi­ talets medicinstue og de hører alle til udmattelsesmetoden. Det drejer sig om klystersprøjte, åreladningsbestik, tourniquet (årepresse) og åre­ ladningskopper. Når den sindslidende fik et anfald af raseri, blev han bundet med læderremme og spænder, der fandtes på stuen og også anvendtes ved medicinindgivelse og åreladt i arm, ben eller endog hoved; hvor er lige meget, mener en samtidig medicinsk forfatter,5' blot det bliver gjort forsvarligt - om det har hjulpet, er mere uvist. Af bemærkningen om remmenes brug ses, at der blev givet medicin, men specifikt hvad det var, ved vi ikke. Inventariet omtaler igangvæ­ rende og afsluttede dagbøger for kirurgen; heri skulle han notere de enkelte lemmer og indsatte i dårekister og kamre, de forbrugte medi- camenter samt hvad der dagligt passerede. Den skulle månedligt eller på opfordring indsendes til eftersyn i Magistraten; den findes imidler­ tid ikke i St. Hans Hospitals kildemateriale og er enten ikke blevet re­ turneret eller er gået tabt, måske ved flytningen til Roskilde. Under alle omstændigheder mangler således en vigtig kilde til, hvilke af ti­ dens mangfoldige droger, der rent faktisk blev anvendt i St. Hans Hos­ pital. Heller ikke apotekerregninger findes i regnskabet, da kirurgen fik et årligt tillæg på 4 2 0 rdl. til salve, plastre etc., som han så selv administrerede. 54