HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Hans Sode Madsen kontorchef Jonquiéres, var skeptiske med hensyn til etableringsom­ kostninger og nytteværdi. Lassen kunne dog godt tænke sig, at kom­ munerne oprettede et par forsøgskolonier. Ved et møde med ministe­ ren ugen efter drøftede man først og fremmest den personkreds, de påtænkte - men altså ikke gennemdrøftede - foranstaltninger skulle rette sig imod, og Steincke besluttede at skrive en artikel om emnet for at påkalde offentlighedens interesse. På Steinckes foranledning og under dennes navn konciperede Dich herefter en pressemeddelelse om den demoraliserende ungdomsar­ bejdsløshed, der sluttede af med at indeholde en appel til læserne om at indsende forslag til fænomenets bekæmpelse. Efter at være tilpasset mediets krav om slagkraft, stod socialministerens henvendelse at læse i aviserne lørdag den 4. februar 1933. Problemstillingen var klar og ligetil: »Lærlingen, som efter udstået læretid sættes på gaden uden udsigt til andet end år ud og år ind at slide brostenene, er nu blevet et så almindelig fænomen, at meget ta­ ler for, at vi til trods for de omfattende foranstaltninger, der fra rege­ ringens side vil blive truffet for at mindske arbejdsløsheden, dog end­ nu i en længere periode må regne med, at tusindvis af ganske unge mennesker vil være henvist til lediggangen. Følgen deraf vil - hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger derimod - sandsynligvis blive en omfattende demoralisering af ikke ubetydelige dele af den danske arbejderklasse. Thi når først en lang arbejdsløshedsperiode har svæk­ ket en mands energi, således at hans ambitioner indskrænker sig til blot at skaffe sig det lidt, der er nødvendigt for at opretholde livet, vil mandens energi og lyst til at arbejde og føre en ordnet tilværelse kun meget vanskeligt senere kunne vækkes til live. Også sin arbejdsvilje vil han på grund af manglende øvelse efter en tids forløb sætte til.«15 Videre skitseres det, at selv om bedre tider skulle indtræffe, vil den omtalte nedbrydning af arbejdsevne og -vilje medføre, at den unge vanskeligt vil kunne bevare et eventuelt job, idet vedkommende ikke vil kunne holde det tempo, der ligger til grund for tarifferne. Med andre ord fører ungdomsledigheden til kronisk arbejdsløshed, hvilket betyder »dannelsen af et nyt proletariat. . ., som også vil blive beva­ ret i de gode tider.« Bekæmpelsen af en sådan form for arbejdsløshed måtte følgelig tages op som en selvstændig opgave. - Målgruppen var de 18-22 årige arbejdsløshedsunderstøttede, men også de, der havde 94