HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren været så længe ledige, at de var overgået til hjælpekassehjælp eller midlertidig krisehjælp, var endnu i besiddelse af så megen energi, at det lønnede sig at give dem en håndsrækning. Det samme gjaldt for en del af dem, der var på fattighjælp, især hvis grunden hertil var manglende evne til at betale alimentationsbidrag. Sidstnævnte gruppe var dog afhængig af pågældende kommunalbestyrelses blå stempel.16 Hovedsynspunktet var opretholdelse af arbejdsmod og -evne, og kunne dette ikke ske inden for rammerne af det normale erhvervsliv, måtte der findes på andre former. På baggrund af de spontant ind­ sendte forslag, skitseredes fire grupper af foranstaltninger. For det før­ ste oprettelsen af kollektive landbrug, der - for at styrke den »kam­ meratskabets ånd, der må herske på en sådan koloni, for at den over­ hovedet skal kunne lykkes« —så vidt muligt skulle være selvstyrende. Ved siden af landbrugsarbejdet kunne der gives plads for undervis­ ning og uddannelse ved arbejdsløse lærere knyttet til projektet. For det andet ventileredes ideen om særlige kurser, der blot havde den skavank hæftet ved sig, at den legemlige udfoldelse ikke blev tilgode­ set. Til gengæld lettedes problemerne med indkvartering og afgræns­ ning til det private arbejdsmarked. Løsningen var desuden billig og kunne således komme et stort antal til gavn. For det tredje omtaltes forslag om at lade de unge indkvartere i »en for dem særlig indrettet kaserne i byerne «, hvor de under egen ledelse underkastede sig en vis disciplin, drev sport og modtog undervisning. Bortset fra bygnings­ vedligeholdelse og rengøring ville der heller ikke efter denne plan være tale om legemligt arbejde, hvorimod der var skabt fysiske be­ tingelser for kammeratligt samvær, bedre kost og logi, og frem for alt et regelmæssigt liv. Til slut endelig forslaget om en frivillig arbejds- tjeneste baseret på grupper af indbyrdes sympatiserende arbejdsløse, der udførte et for det offentlige betydende arbejde, dog ikke i konkur­ rence med nødhjælpsarbejderne. Indkvarteringen kunne finde sted hos private eller i selvstyrende lejre, og »aflønningen« skulle bestå i en noget højere understøttelse end den normalt udbetalte. Det var ad disse tankebaner socialministeren ledte avislæserne, om­ end det påpegedes, at det ikke var sikkert, at de antydede forslag gav den endelige løsning. Dog burde man holde sig for øje, at eventuelle planer skulle komme flest muligt til gode, være statsfinansielt accep­ table, være fri for konkurrence med normal beskæftigelse, og sidst 95