HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Asserbo-lejren

ser, »idet alle yderliggående politiske bevægelser i fascistisk eller kom­ munistisk retning vil få tilslutning i disse lag, hvilket tilfulde bekræf­ tes af erfaringerne fra Tyskland.« Den bedste løsning ville naturligvis være at skaffe de unge normalt arbejde i erhvervslivet, men af finan­ sielle, praktiske og politiske årsager måtte en sådan udvej lægges på hylden.14 Dich forudså, at man derfor måtte stille målet mindre højt og nøjes med at lægge vægt på den rent psykologiske side af sagen: at give de unge noget at bestille, muligvis i forbindelse med undervis­ ning. »Det er dette mål man søger ved den frivillige arbejdstjeneste i Tyskland, men formentlig kan det samme mål nås ved andre midler.« Til fordel for tanken tjente, at de nødvendige statsmidler med større udbytte kunne gives ud på målrettede foranstaltninger fremfor som ren understøttelse. Det var blot et spørgsmål om at udfinde den rette metode til at organisere de unge, for at målet kunne nås og midlerne strække til, konkluderede Dich. Hvad Dich konkret havde i tankerne, var en eller anden form for arbejdskoloni ved landbruget. Årsagerne til, at sådanne planer tid­ ligere var blevet skrinlagt, havde forbindelse med ambitionen om or­ dinær beskæftigelse med normalt indtægtsafkast. Da der imidlertid fra Dichs side gås ud fra den moralske og psykologiske side af sagen, træ­ der såvel planerne som de økonomiske implikationer frem i et andet lys. Man kunne nemlig regne med, at de unge under koloniopholdet ville have en indtægt udefra, dvs. i form af arbejdsløshedsunderstøt­ telse, hjælpekassehjælp etc. Med andre ord skulle man af kolonien ikke forvente det dobbelte formål opfyldt, at den på en og samme tid ville være en spareforanstaltning for det offentlige og betyde hjælp af ikke-materiel art til de arbejdsløse. »Et sådant dobbelt krav overbela­ ster planerne og gør, at hverken den ene eller den anden af de to si­ der af sagen bliver gennemført.« Fra denne platform og med referencer til de indsendte forslag ud­ bygger Dich sin arbejdskoloni-idé med forslag om at lade undervis­ ning og uddannelse indgå som et også timemæssigt vigtigt element, ligesom selvforsyningstanken og den tyske frivillige arbejdstjeneste be­ røres. Sidstnævntes muligheder i Danmark vurderer Dich henhol­ dende, idet »det jo ikke er givet, at de danske arbejdsløse har samme mentalitet som i Tyskland . . .«. Jørgen S. Dichs nærmeste foresatte, departementschef Lassen og

93