HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Margit Mogensen

gier, dateret samme år,2 men der blev i realiteten tale om en udvi­ delse af kongens myndighed i byens affærer. Auktionsvæsenet skulle nemlig ledes af en kongelig udnævnt direktør, som dog regnskabsmæs­ sigt skulle være ansvarlig over for magistraten. I bestallingen for den første auktionsdirektør, Kaspar Rolluff, er hans beføjelser og opgaver ikke klart angivet, men det ses, at han var pligtig til at udpege en auktionsforvalter og en skriver som sine hjælpere. Selve forretningerne var det ham tilladt at afholde på Børsen.3 Denne første auktionsdirektør viste sig dog efter nogle år i tjenesten ikke at have nogen heldig hånd i pengesager. I hvert fald fik han sam­ let sig så megen gæld, at han blev bedt om at forlade posten og i ste­ det »forføje sig til vor stabelstad Fredericia«, hvor han åbenbart ville være mindre belastende.4 Herefter deltes posten som auktionsdirektør for en kort periode tilsyneladende mellem 2 personer, men ellers ser man først en formel deling af embedet i en periode af det 18. århun­ drede. Usikkerheden omkring postens besættelse i den tidligste periode grunder sig dels i at der i samtidens dokumenter ikke har været nogen hel klar adskillelse mellem auktionsdirektør og auktionsforvalter, dels i at embedets eget arkiv først er bevaret fra ca. 1770. Som det ofte ses under den yngre enevælde var aflønningsforhol­ dene et kapitel for sig, ikke sjældent et uroligt ét. Således udviklede det sig også på auktionsområdet. I bestemmelserne fra 1661 var det fastlagt, at den sælgende for hver rigsdaler, der indkom ved salget skulle yde 8 skilling i salær, altså ca. 8 % . Heraf skulle auktionsdirek­ tøren selv aflønnes med de 4 skilling og forvalter og skriver med re­ sten - »hver efter proportion og som direktøren det selv billig og ret agter«.5 Aflønningsforholdene blev dog allerede ændret til det dår­ ligere i 1667, idet det nu hed at auktionsdirektøren uden vederlag skulle levere de bøger til Det Kongelige Bibliotek (oprettet 1653) som kongen måtte ønske udtaget fra bogauktioneme. Direktøren skulle med andre ord købe og derefter forære bøgerne til biblioteket, og man forestiller sig let, at der kan have været uvilje mod de auktioner, der indeholdt værdifulde bøger! I 1680 opstod uenighed om salærernes rette størrelse. Magistraten havde indsendt supplik til kancelliet gående ud på, at auktionsforval­ teren krævede for meget i salær ved såvel auktionerne over fast ejen­ dom som over løsøre, nemlig 6 % af salget. Magistraten begrundede