HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Auktionsvæsen og auktionskataloger

klagen med at det høje salær efter dens opfattelse ville virke hin­ drende på salget af navnlig de fattige boer. En overenskomst mellem parterne, fortrinsvis om handelen med fast ejendom, stadfæstedes af kongen, og det blev bekræftet, at der af auktionsforvalteren fortsat kun måtte indkasseres 4 For at udelukke underslæb fra auktions­ forvalterens side skulle han, hvis han selv ønskede at købe varer, lægge pengene herfor i en kiste, som sælgeren opbevarede, og til hvil­ ken kun denne og auktionsforvalteren havde nøgle. Måske med god grund havde man i de tider ikke alt for høje tanker om de underord­ nede embedsmænds forhold til de betroede midler. Uenighed om aflønningen og andet blev afhjulpet med forord­ ningen »om auktionsværket i Danmark og Norge« af 19. december 1693.7 Hvad København angår blev auktionsdirektøren og hans hjæl­ peres beføjelser og pligter nu nøjere defineret, herunder også deres indtægter. I forordningens § 9 fastsloges, hvordan offentlig auktion skulle afholdes: »Og på det al urigtighed og underslæb kan forekom­ mes for den sælgende og den købende, da skal auktionens forvaltere lydeligen opråbe de indsatte varer 3 gange efter det højeste bud, og hvis i så måde den højestbydende vorder tilslagen, beholder han upå- anket i alle måder«. Indtil oprettelsen af Hof- og stadsretten ved forordningen af 1. au­ gust 17 71 var byens indbyggere alt efter rang og stand inddelt under flere jurisdiktioner. Skønt udpeget af magistraten var auktionsdirek­ tøren som kongelig udnævnt knyttet til domsmagten, d. v. s. byfoged­ embedet. Ifølge 1693-forordningen havde han at betjene dem, der søgte bytinget som værneting, hvorimod Hofretten8 og de militære retter samt universitetet skulle opretholde eget auktionsvæsen. Kun Hofretten har dog haft et egentligt auktionsdirektørembede, og det blev understreget, at de to embedsmænd skulle samarbejde på den måde, at de ikke arrangerede offentlig auktion på samme tid. Posten som auktionsdirektør må have haft en vis attraktion. I hvert fald så meget, at der i 1 7 1 5 blev udstedt ventebrev på hvervet til råd­ mand Jens Kuurs søn, Severin Michael Kuur, der var kopist i Dan­ ske Kancelli. Han blev lovet embedet, når den siddende direktør Hen- rich Licht afgik ved døden, og blev dertil stillet »en reputerlig og til­ strækkelig løn« i udsigt.9 Det sidste vedrørende auktionsdirektørløn­ nen blev bekræftet igen ved reskript af 13. september 1754. 77