HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Auktionsvæsen og auktionskataloger i København

A f Margit Mogensen

Set fra historikeres side i en fjern eftertid kan det synes glædeligt, når staten gav sig af med regulering og kontrol af nye sider af f. eks. en bys aktiviteter. Det betyder nemlig ofte at et embedsarkiv for større eller mindre deles vedkommende er bevaret i nutiden. Der gennem­ førtes kontrol med auktionshandelen i København kort efter enevæl­ dens indførelse i 1660, men desværre er auktionsarkivalier ikke beva­ ret fra første færd. Alligevel giver de bevarede arkivalier tillige med det lovstof, hvorpå styringen grunder sig, adskillige muligheder for at få indblik i mindre kendte sider af administration og handelsliv. Da der ikke findes nogen egentlig oversigt over de forvaltningsmæs­ sige rammer om auktionsvæsenet i København, skal nedenfor gives en sådan i hovedtræk til ind i dette århundrede.1 Yderligere redegøres for de bevarede auktionsarkivalier, som findes i Landsarkivet for Sjæl­ land m. m. I den forbindelse vil der navnlig blive lagt vægt på auk­ tionskataloger over løsøre, som kunne fortjene betydelig større forsker­ opmærksomhed end hidtil, og især efter at der for nylig er udarbejdet forskellige registerindgange til materialet. Auktionsvæsenets organisation Ordet auktion kommer af det latinske verbum augere, d. v. s. at for­ øge eller forhøje. Og princippet er som bekendt stadig, at den højest­ bydende køber varen, muligvis til en højere pris end den ved den for­ udgående vurdering ansatte. Systemet synes fra begyndelsen primært at være blevet taget i anvendelse ved realisation af døds- og fallitboer, men har ikke på noget tidspunkt være begrænset hertil. Frederik I II udstedte 24. april 1661 »privilegio og forordning om commis-handel« (d. v. s. auktion) for staden København. Begrundelsen var bl. a. at man ville sikre at umyndiges arvemidler til fordel først og fremmest for for­ mynderne kunne omsættes hurtigt og effektivt til højeste pris. Ganske vist var særstillingen for auktionsvæsenet formuleret som et privilegi­ um, der må ses i sammenhæng med byens almindelige frihedsprivile­ 75