HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse klage, denne gang til hof- og stadsretten, om udeblevne forplejnings­ penge, men der synes ikke at være reageret herpå.22 Den samme ulyst til at have med sagen at gøre, som Ortveds skri­ velser giver udtryk for, har også nok været fremherskende hos retten og hos justitiarius Horn. Hvad skulle man stille op med denne ekstra­ ordinære og pinlige sag? Man skulle synes, at retten kunne have fore­ lagt spørgsmålet for kancelliet, men det gjorde man ikke, og man be­ sluttede at se tiden an og formodentlig afvente, om jomfru Holgersen foretog sig et eller andet. At de to arresterede fortsat sad fængslet i Stokhusarresten tog man sig ikke af. Arrestationen var jo ikke foran­ lediget af retten. I løbet af årets sidste måneder skete kun det, at justitiarius Horn fik ordre af kancelliet til at udpege gratis forsvarer for henholdsvis Kyse og Anne Pedersdatter. I henhold til denne ordre beskikkedes 30. november 1772 prokurator Chr. Wosemose (1 736-96) til pigens forsvarer og 1. december 1772 prokurator Anders Grønlund ( 1 742 - 1 81 2) til forsvarer for Kyse. Skrivelsen indeholdt intet om beskik­ kelse af en eventuel anklager. Kancelliet havde åbenbart også den op­ fattelse, at det var jomfru Holgersens sag at foranledige et privat søgs­ mål. I februar 1773 skete påny noget i sagen. Højesteretsadvokat og professor J . E. Colbjømsen (1 744- 1 802) fik på arvingernes vegne til­ ladelse til at afholde en ny forhørsrække, som denne gang fandt sted inden for rettens såkaldte »kriminelle kammer«. Påny indkaldtes Anne Pedersdatter - fremstillet løs og ledig - ægteparret Kyse og talrige vidner, og forhørene strakte sig over 6 hele mødedage. De er på nor­ mal vis optaget i kammerets protokol, men det var Colbj ørnsen og ikke kammerets normale leder, der foretog afhøringen, en i rettens hi­ storie højst ekstraordinær begivenhed. Ved det sidste møde i kamme­ ret, der fandt sted 8. marts 1773, begærede Colbjørnsen forhørene af­ sluttet og beskrevet.23 Herefter indtrådte en ny pause, der foranledigede Kyse til en hen­ vendelse til kancelliet med klage over, at hans sag stadig blev trukket i langdrag. Klagen forelagdes kongen og resulterede i et pålæg til ret­ ten om at drage omsorg for, at sagen blev ført frem til domsafgørelse snarest muligt. Dette blev betydet retten 1. maj 1773, men om der er foretaget skridt over for jomfru Holgersen, kan man ikke se.24 Omsi­ der må hun vel have indset, at et initiativ fra hendes side var nødven­ 15