HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Harald Jørgensen

digt, hvis hun skulle gør sig håb om at opnå sin ret, og hun engage­ rede prokurator, senere højesteretsadvokat J. M. Schønheyder ( 1 7 5 2 - 1822) til at udtage den fornødne stævning. Hermed kunne 2. akt i den langstrakte sag omsider tage sin begyndelse.25 7. juni 1 773 stævnedes Kyse til at møde i retten i anledning af, at han af Madam Snedsteds bo havde tilvendt sig en obligation på 400 rdl., en kapital på 1.000 rdl. tilligemed en del sølvtøj og linned. Anne Pedersdatter stævnedes som medvider og for at have tilegnet sig flere af boets genstande. Der blev nedlagt påstand om dom over begge og krav om tilbagelevering af det ulovligt tilvendte. De indstævnede skulle endvidere betale sagens omkostninger og udgifterne ved deres arrestation. Også Kyses hustru indstævnedes til at lide dom, for så vidt sagen vedkom hende. 14. juni 1773 fandt det 1. retsmøde sted. Schønheyder forelagde stævning, et foreløbigt indlæg og diverse do­ kumenter og udbad sig samtidig 14 dages anstand. Til stede var end­ videre de to forsvarere, der reserverede sig det fornødne. I perioden 28. juni 1 773 til 17. januar 1 774 afholdtes 13 retsmø­ der, hvor der ikke skete andet, end at Schønheyder eller hans fuld­ mægtig mødte op og begærede anstand for at kunne få forskellige for­ hør beskrevet. 13. januar 1774 var Schønheyder kommet så langt, at han kunne aflevere sit indlæg med dokumenter samt indlade sagen til doms. Herefter var det prokurator Grønlunds tur som forsvarer, og også han begyndte med at bede om 3 ugers anstand. I perioden 17. januar 1774 til 6. november 1 7 7 5 - altså i henved 22 måneder - søgte og fik Grønlund anstand under henvisning til sagens vidtløftighed og nødvendigheden af at fremskaffe nye vidnesbyrd. Man kan således ikke påstå, at det kun var anklageren, der trak sagen i langdrag. Også forsvareren må bære sin del af ansvaret. Sagen kom undervejs alene til at dreje sig om Kyse. I retsmødet 1 1 . april 1774 måtte prokurator Wosemose meddele, at Anne Pedersdat­ ter var død, og sagen mod hende derfor bortfaldet. Formodentlig har hun endt sine dage i Stokhusarresten, men herom kan intet med sik­ kerhed siges.26 Heller ikke fru Kyse kom til at stå til rette. Det skyldes måske, at hun allerede på det tidspunkt var blevet indlagt som sinds­ syg på St. Hans hospital uden for København. Tidspunktet for denne indlæggelse har imidlertid ikke kunnet fastslås med sikkerhed. Allerede i sommeren 1775 begyndte anklageren at protestere mod,