HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1980 h5

Harald Jørgensen

vede det, meddelte man hende. Nye møder fandt sted 27. august og 1. september, og i det sidste begærede jomfru Holgersen endnu en­ gang 8 dages anstand. Kommissionen var synlig irriteret, og man med­ delte hende, at hun inden 14 dage skulle oplyse, om hun havde flere beviser at fremføre eller flere vidner, som skulle indkaldes. Hun sva­ rede med nye klager over de friheder, der var tilstået Kyse. Da hun udeblev fra et kommissionsmøde 20. september, besluttede kommissio­ nen at afslutte sagen, og 22. september 1772 oversendtes den med en skrivelse fra Pitzler til hof- og stadsretten. Denne skrivelse synes ikke bevaret. Spørgsmålet var nu, hvad hof- og stadsretten ville foretage sig. Alt tyder på, at man følte sig usikker. Sagen var påbegyndt under den gamle ordning, hvor private kunne henvende sig til inkvisitionskom­ missionen, og den var ikke rejst af hof- og stadsretten. I første omgang oversendte justitiarius Horn sagen til udtalelse hos kongens foged Troels Ortved. I sin svarskrivelse af 24. september karakteriserede han sagen som »partikulier« og foreslog, at man spurgte jomfru Holgersen, hvad hun agtede at gøre.20 En måneds tid senere måtte Ortved påny beskæftige sig med sagen. Anne Pedersdatter og Kyse indgav klager over, at jomfru Holgersen ikke havde betalt pligtige forplejningspenge (12 sk. daglig pr. person), og man benyttede denne forsømmelse til at kræve, at kongens foged skulle løslade dem af arresten. Ortved var imidlertid en forsigtig mand. Inden han svarede, afæskede han jom­ fru Holgersen en erklæring, og hun svarede tilbage, at hun havde for­ søgt at betale, men arrestforvarer P. T. Bræsten havde nægtet at give kvittering. Hun antydede desuden rent ud, at det var Bræsten, der havde foranlediget Kyses klage, og hun sluttede spydigt sit brev til Ortved med en bemærkning om, at hun måtte overlade det til kon­ gens fogeds »eget skøn og behagelige forgodtbefindende« at frigive ar­ restanterne.21 Det havde Ortved slet ikke lyst til. I sit svar til de arresterede med­ delte han, at han intet havde haft at gøre med deres arrestation, og såvidt han vidste, havde heller ikke hans forgænger, byfoged Suhm været indblandet. Han kunne derfor ikke opfylde deres ønske. Var de ikke tilfredse med hans svar, måtte de henvende sig til rette vedkom­ mende. Hvem det var, gjorde han ikke opmærksom på, og han har nok heller ikke vidst det. 18. januar 1773 indsendte Kyse en fornyet

14