HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

AUGUST WIEMANN ER IKSEN

88

relse af skolerne var ligeledes spredt. Ifølge tidsskriftet Skolens Reform var det praksis,46 ». . . at der til leje af et sådant lokale ind­ rømmedes læreren 100 rdl. årligt. Kunne han nu få et hul for 40 rdl., som af tilsynshavende blev fundet brugbart, puttede han de 60 rdl. i sin egen lomme. Også af brænde og lys blev der tilstået ham et vist deputat . . . hvad der heraf kunne spares, f. eks. ved at oplyse værelset med et å to pråse, i stedet for 12 eller 16 lys, blev anset for bonne prise«. I hvor høj grad læreren udnyttede sådanne muligheder for ekstra indtjening er vanskeligt at afgøre, og var det også i samtiden. Men det kan siges, at denne praksis ikke var egnet til at skabe kontroller­ bare og regelmæssigt ordnede skoleforhold. Hertil kom, at lærerløn­ nen var forholdsvis lav, også selv om læreren underviste i både for­ middags-, eftermiddags- og aftenskole. I sammenhæng med de usikre ansættelsesvilkår (uden bestalling, med en måneds opsigelse, d. v. s. med mindre lovbestemt betryggelse end tyende-bestemmelserne gav)47 kan det ikke undre at læreren som påstået ovenfor, kneb på budgettet, i hvert fald forekom det samtiden acceptabelt.48 Lærerstandens svage stilling uden karrieremuligheder, dens gene­ relt lave uddannelsesniveau og stadige udskiftning udgjorde sammen med de nævnte forhold i skolevæsenets styreform ikke noget godt grundlag for skabelsen af en fast skoletradition endsige en konsekvent skolepolitik. Under sådanne betingelser var mulighederne for at kon­ trollere en politik, der strakte sig over bare 10 år, alvorligt forrin­ gede. Da afskaffelsen af aftenskolen med bibeholdelse af en almen og vedholden skolegang krævede en konsekvent og langvarig kamp mod forældres og næringsdrivendes interesser i at disponere over barnets tid, var det kommunale skolevæsen i dets daværende tilstand ikke egnet til at gennemføre en sådan politik. På denne baggrund må de bestræbelser som blev rettet mod en omorganisering af skolevæsenet og dets styrelse betragtes som sær­ deles betydningsfulde. Med anordningen af 1844 var det nu muligt at bryde med bihvervstraditionen. Herud over øgede man mulighe derne for at føre kontrol med den vedholdne skolegang gennem bestemmelser om en forbedret og hurtigere virkende mulkterings- praksis. Der blev fastsat uddannelsesmæssige minimumskrav ved besættelse af lærerembederne og mulighederne for at føre tilsyn med