HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 87 Det er imidlertid spørgsmålet, om Joakim Larsen ikke her under­ vurderer de problemer, som kancelliet, direktionen og kommissio­ nerne stod over for. Aftenskolesystemet kunne næppe uden videre afskaffes i et skolevæsen som det københavnske, med en ineffektiv mulkteringspraksis og flere hundrede børn, der manglede en skole, uden at man samtidig måtte slække på ønsket om gennemførelse af en almen skolegang. Spørgsmålet er, om styrelsen og selve skolevæse­ net overhovedet var hensigtsmæssigt organiseret med hensyn til gen­ nemførelse af forbedringer i skolevæsenets tilstand. Afviklingen af den kommunale aftenskole 18 4 4 -18 5 7 . Administrationen af det københavnske offentlige kommunale skole­ væsen var i perioden 18 14 til 1844 en æres- og bihvervsadministra­ tion, eller med andre ord en honoratioresforvaltning. Både skoledirektionens og skolekommissionernes embeder var ulønnede hædershverv. Styrelsen af og opsynet med skolevæsenet blev således varetaget af personer, hovedsagelig gejstlige, som havde deres hoved­ beskæftigelse andetsteds, og for hvem skolearbejdet i almindelighed måtte blive en mindre bibeskæftigelse. Disse embedsbetingelser kunne ikke danne grundlag for livslange karrierer inden for skoleadmini­ strationen, hvis personale derfor havde en omskiftelig karakter. Under sådanne forhold kunne en livsvarig specialisering i skolearbej­ dets særegne problemer kun alt for sjældent opnås. Disse forhold bevirkede, at mulighederne for at føre en konsekvent skolepolitik af længere varighed og for at gennemføre en effektiv kontrol med skolevæsenet blev væsentligt begrænsede. Hertil kom, at styringen og kontrollen blev yderligere besværliggjort af en række uhensigtsmæssige forhold i selve skolevæsenets organisation. Det kommunale skolevæsen var opdelt i 7 distrikter, hverken udfra et kendskab til fordelingen i antallet af skolesøgende born i Kobenhavn eller på grundlag af en vurdering af distriktsopdelingens fordele, men udfra de eksisterende sognegrænser. Forbindelsen mellem de enkelte skoler inden for sognene var i almindelighed ringe. I Trini­ tatis sogn var de born, der horte under den kommunale skole, i 1830’rne fordelt på 12 forskellige steder, hvoraf lokalerne på de 9 steder var lejede og på de tre andre steder overladte til midlertidig brug og tildels knyttede til lærerens person.45 Den økonomiske sty