HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 89 skolelivets gang og funktion blev forøget gennem en række bestem­ melser om føring af protokoller, afgivelse af beretninger etc. Den nye skoledirektion fortsatte i de følgende år disse bestræbelser. Den opret­ tede lønnede embeder for skoleinspektører og viceinspektører, hvilket efterhånden medførte, at højt specialiserede »professionelle« overtog størstedelen af det tilsyns- og dirigeringsarbejde, som hidtil havde påhvilet kommissionerne i de enkelte sogne.49 Lærerlønningerne blev forhøjet, hvorved personalet mistede noget af sit skiftende præg, skoledistrikterne blev omorganiserede og eleverne samlet på få store skoler. Resultatet af denne bureaukratisering og omorganisering var, at skolevæsenet blev teknisk forbedret i den forstand, at styrings- og kontrolmulighederne nu var afgørende forøgede. Forudsætningerne for afskaffelsen af aftenskolesystemet under bibeholdelse og realise­ ring af den almene skolegangs ideal var samtidig i væsentlig større omfang til stede.50 Selv om anordningen af 1844 havde overladt ini­ tiativet i aftenskolespørgsmålet til den nye administration, havde den samtidig sikret denne større muligheder for at nå til en løsning. Den 30. juni 1844 blev Vilhelm August Borgen udnævnt til admi­ nistrerende skoledirektør i Københavns skolevæsen.51 Den 22. decem­ ber udsendte han efter forhandlinger med kommissionerne og kan­ celliet det første cirkulære, hvis mission det var, at tilvejebringe betingelserne for en fordeling af de skolesøgende børn i få store beta­ lings- og friskoler. Dette skete ved bestemmelsen om, at sognegræn­ serne ikke måtte være til hinder for en planmæssig organisation af skolerne på den for kommunen mindst bekostelige måde.52 Efter en række overgangsforsøg kunne den nye ordning fuldt ud træde i kraft i 1847. Elever, som ikke kunne betale skolepenge, var nu, med und­ tagelse af eleverne fra Christianshavn, samlet i én stor friskole, mens alle betalende elever var samlet i 2 betalingsskoler. Under overgangs­ perioden var det i Trinitatis sogn, hvor Stenersen Gad sad i skole­ kommissionen, lykkedes53 ». . . kommissionen at gennemføre et prin­ cip, der vistnok må erkendes for aldeles rigtigt, såvidt muligt kun at gøre aftenskolerne tilgængelige for betalende børn . . . Muligt vil også fastholdelsen af dette princip for direktionen blive et middel til . . . at disse klasser efterhånden indskrænkes, og navnlig pige­ skolerne aldeles bortfalde og børnene derimod indsættes i dagklas­ serne«.