HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

AUGUST WIEMANN ER IKSEN

86

betalingsskolernes aftenklasser skulle der ifølge § i4.2.b undervises i tre timer om dagen i læsning, religion, skrivning, regning, retskriv­ ning, skriftlæsning og begyndelsesgrundene af geografi, især fædre­ landets. Det hed endvidere: »I aftenklasserne må ikkun optages sådanne børn, som er på arbejde om dagen, og derhos have de kund­ skaber inde, som fordres for at opflyttes fra indbyrdes undervisnings­ klasser. I øvrigt påligger det såvel skoledirektionen som vedkom­ mende skolekommission efter evne at virke hen til, at disse klasser efterhånden indskrænkes, og at navnlig pigeklasserne aldeles bort­ falde og børnene derimod indsættes i dagskoler«. I anordningens § 15 fremgik det endvidere, at der også kunne være aftenklasser i friskolerne efter samme regler som i betalings­ skolerne. Nok indeholdt anordningen af 1844 således retningslinier i aften­ skolespørgsmålet, men som anordningen var formuleret, var initiati­ vet i realiteten overladt til skolevæsenets nye administration. Ved oprettelsen af det offentlige kommunale skolevæsen i Køben­ havn havde gennemførelsen af almen undervisning været et af hoved­ målene. Op til 1820 søgte man overvejende at afhjælpe skolemanglen for børn over 11 år ved oprettelse af en række aftenskoler. I 1820’rne opstod de første kommunale dagskoler, og for børn mellem 6 og 10 år søgte man samtidig at afhjælpe skolemanglen gennem op­ rettelse af indbyrdes undervisningsskoler. På trods af disse bestræ - belser eksisterede der fortsat i 1830’rne en betydelig gruppe børn, som manglede undervisning. I.U.-skolernes udbredelse ophorte i slut­ ningen af 1820’rne, og da udviklingen i dagskolemes antal kun foregik langsomt, bevarede aftenskolesystemet sin fremtrædende plads i det københavnske skoleliv. Det billede af stagnation, som udviklingen i antallet af dag-, aften- og I.U.-skoler antyder stod allerede klart for samtiden. Således be­ skrev H. N. Clausen i skriftet »Om bestyrelse af kirke og skole« tidsrummet mellem 18 14 og 1844 som en lang tid med stilleståen. Historikerne Joakim Larsen og Kyrre støtter denne kritik af skolefor­ holdenes stilstand. Om årsagerne hertil skriver Joakim Larsen:44 »Hovedårsagen til skolevæsenets elendighed lå hos bestyrelsen, der hverken besad energi, sagkyndighed eller myndighed, og dette gælder alle bestyrelsens trin.«