HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGN INGSARBEJDER 49 triangulation planlagdes, og Generalstabens topografiske x\fdeling tilbød at udføre arbejdet, der startede 1907 og afsluttedes 2 år senere. Da triangulationen påbegyndtes, indledte stadskonduktøren de mere detaljerede målinger til korttegningen. Generalstaben har udfærdiget en beskrivelse64 af triangulationen og arbejdet med denne. T il beskri­ velsen hører et oversigtskort i 1:40000 visende triangulationsnettet. I den nye triangulation indgik bl. a. punkterne Nikolaj Kirkes tårn, Valhøj i Rødovre samt et punkt (Basis Syd) på Amager Fæl­ led. Linierne fra Nikolaj Kirke til Valhøj og Basis Syd betragtede man som givne og uforanderlige, og derfor kunne triangulationen inden for den trekant, som de 3 punkter dannede, udføres uafhængigt af det øvrige net, hvilket skete i løbet af 1907. Som nævnt indgik Nikolaj Kirke i nettet; 5 trekanter stødte sam­ men i dette punkt. Der var imidlertid en ulempe forbundet med dette punkt: Netop på tidspunktet for triangulationen skulle man til at sætte spir på kirketårnet, og dette arbejde ville medføre tårnets ubrugelighed som punkt i en tid fremover. Sommeren 1908 gik der­ for med at foretage målingerne til og fra tårnet og med at klargøre de øvrige stationer (se ordliste) (sidstnævnte arbejde udførtes af kommunen), mens resten af nettet måltes 1909. Københavns opmåling igo y -2g . Med triangulationen var grundla­ get for stadens nye kortlægningsarbejder skabt. Disse arbejder blev - i lighed med hovedtriangulationen - forestået af afdelingschef C. F. V . Boock. Kortlægningen er beskrevet i flere artikler i Tids­ skrift for Opmaalings- og Matrikulsvæsen.65 Kortkonstruktionen foregik i 11250 (dog i 11500 for områder med mere åben bebyggelse). I begyndelsen tegnedes på karton forsy­ net med tegnepapir, men senere anvendtes papir opklæbet på zink­ plader for at mindske indkrympningen. Kvadratnettet (se ordliste) indlagdes på grundlag at et net indridset i en marmorplade. På hver plan konstrueredes 3 X 4 20 cm-kvadrater (diagonalen blev således præcis 100 cm, hvilket tjente til kontrol). Hovedpunkterne blev så indlagt med en koordinatograf (se ordliste). Efter en markrevision nedpantograferedes planerne til 11500, 1:10 0 0 og 1:2000, hvorefter Generalstabens topografiske A fdeling (fra 1928 indgået som en afdeling under Geodætisk Institut) mang