HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

48

E R IK WILMANN

Denne var ansat hos stadskonduktøren, som fra 1906 skulle stå for alle opmålingsarbejder i staden. (I foråret 1907 opdeltes stadskon­ duktørens kontor i to afdelinger, hvoraf den ene fik overdraget de matrikulære sager (se ordliste), mens den anden tog sig af opmålin­ ger og kortlægning). Landinspektør Boock har selv givet en særdeles detaljeret redegørelse62 for præcisionsnivellementet og udfærdiget et oversigtskort dertil. Der var forløbet omkring 20 år fra færdiggørelsen af Bentzons nivellement, og ca. 125 af hans punkter eksisterede ikke mere.63 Der­ til kom, at flere andre punkter (også i de nye distrikter) var blevet ubrugelige som følge af at være dækkede af postkasser, udhængs­ skabe og lignende eller på grund af punkternes ustabilitet. Et nyt nivellement, der omfattede både gamle og nye bydele (men ikke Frederiksberg), foretoges i perioden juni til december 1907 med på­ følgende koteberegning i 1908. I alt 671 punkter dækkende ca. 70 km2 koteredes. Boock måtte først udpege alle de steder, hvor nye nivellements- punkter skulle indmures. Som punktafmærkning valgte han jernpla­ der med koteknop (foruden et mindre antal bronzebolte), og Bent­ zons jernplader, som ikke besad nogen koteknop, fik en sådan påsat. Herefter blev koten til hvert af disse punkter naturligvis en anden end den af Bentzon fastsatte, men i den endelige koteliste anførte Boock både sine egne koter og Bentzons koter korrigeret for kote­ knoppen, begge kotesæt i såvel meter (med 3 decimaler) som fod (med 2 decimaler). I lighed med Bentzons nivellement passerede det nye præcisions- nivellement Gradmaalingens vandstandsbolt ved Nordre Toldbod, og derved opnåede Boock ikke blot fælles nulflade med Bentzons, men også med Sands og Schovelins nivellementer. Dette nulniveau er siden anvendt ved stadens nivellementer og kaldes Københavns Nul. Københavns triangulation ig o j-o g . Stadskonduktørens afdeling for kortlægning var samtidig med Boocks nivellement begyndt at over­ veje udførelsen af en samlet kortlægning af hele København. Man blev klar over, at hvis kortene skulle være tilstrækkelig gode og nøj­ agtige, måtte der foretages en helt ny opmåling af kommunen. En ny