HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

BORGMESTER PEDER HEDEBOL

1 2 7

floskler; den viser os en mand, der stort set har det rart med sig selv. Men svære tider var i anmarch. 1 1931 kom den store internatio­ nale krise til Danmark med valutaproblemer og med udenlandske varer til dumpingpriser, der ødelagde markedet for dansk produk­ tion. Landbruget kom ud i svære vanskeligheder, som smittede af på hele samfundet. Arbejdsløsheden blev enorm. Under disse forhold måtte også Københavns kommune få øko­ nomiske vanskeligheder, og disse vanskeligheder blev forøget ved, at man i slutningen af tyverne under indtrykket af den noget lysere økonomiske situation havde sat en række projekter i gang. I krigs­ tid og efterkrigstid havde der kun været råd til de mest nødtørftige nybygninger og nyanlæg, der var derfor meget, man trængte til: skoler, hospitaler, sporvejsanlæg, udvidelse af værkerne o. m. a. Blandt de dyreste planer kan nævnes en udvidelse af H. C. Ørsteds­ værket og opforelse af en ny slagtehal (Kodbyen). De mange planer skulle finansieres ved lån, og en tid var det gået meget godt. Store indenlandske lån var bragt i havn i løbet af 1930, og i slutningen af dette år gik man i gang med at optage et stort udenlandsk. Det skulle efterfølges af et nyt stort indenlandsk og derefter af et stort udenlandsk. Selv om lånemuligheder og lånebetingelser lige i øje­ blikket tegnede sig meget gunstigt, huede denne vældige gældsstif­ telse ikke Hedebol, men flertallet af hans partifæller i kommunal­ bestyrelsen onskede, at disse ting skulle sættes i værk og sættes i værk nu, og de konservative var gennemgående positive. Hedebol måtte folge trop. Så kom begivenhederne i 19 3 1. Det internationale lånemarked brod sammen, England gik fra guldet i september, og Danmark fulgte efter. Det nye store indenlandske lån var netop blevet startet i maj; nu stod kommunen med en masse obligationer, som det var svært ved at sælge. Et par dage for England gik fra guldet havde kommunen fået optaget en kortfristet kassekredit i Privatbanken. Det gav en stakket frist, men da man nåede frem til 1. december 1931 var situationen så alvorlig, at man måtte se i øjnene, at der muligvis ikke var penge til lønudbetalingerne pr. 3 1. december. Situationen i 1931 havde givet Hedebol ret i, at aktiviteten og den dermed forbundne gældsstiftelse havde været for stærk. Han kunne