HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

128

SIGURD JENSEN

med rette sige: Hvad sagde jeg! (Og det har han sikkert også gjort). Situationen i december 1931 blev klaret ved, at Privatbanken gav kommunen lov til at overtrække sin kassekredit med 2 -3 millioner. Hedebol mente, at dette overtræk reelt var et lån og derfor i henhold til de gældende regler skulle forelægges for borgerrepræsentationen. Låneudvalget, der havde ansvaret for den første lånepolitik, og som havde gennemtvunget den mod Hedebols vilje, mente, at dette var en overflødig formalitet - der var jo ingen grund til at reklamere med, at udvalget havde dummet sig. Hedebol fik dog forelæggelsen gennemtvunget. Han ville have, at så mange som muligt kunne få kendskab til låneudvalgets fejltagelse. Sagen fik imidlertid ikke den publicity, han kunne have ønsket.25 På ny havde man fået en stakket frist. Nu måtte der gøres noget alvorligt. Det kom til en række drøje forhandlinger mellem borger­ repræsentationens partier, og man nåede 14. januar 1932 frem til et politisk forlig, der banede vej for en ny udvikling, en udvikling i He­ debols ånd. De kommunale projekter skulle nedtrappes og i det hele lægges under stram kontrol (det gik især ud over belysnings­ væsenet, Kødbyen og skolerne), skatter og afgifter skulle forhøjes, og (som en speciel cadeau til de konservative) nogle af kommunens beboelsesejendomme skulle sælges. I disse dage rejstes der på ny tvivl om, hvorvidt Hedebol nu også magtede at styre kommunens økonomi i disse vanskelige tider og i en situation, hvor det politiske forlig havde lagt større magt i hæn­ derne på ham end tidligere. I samme forbindelse rejstes spørgsmålet, om han havde fornøden ekspertise ved sin side. Man tænkte her på, at hans højre hånd i økonomiske anliggender, direktør Vilh. Jespersen, var teolog, ikke økonom. Betænkelighederne kom til orde både fra konservativ og radikal side. Men Hedebol var klar over, at det endelige mål for kritikerne var at få ham sat under en slags for­ mynderskab, og det lykkedes ham at afværge sådanne planer.26 Sparebestræbelserne dannede grundlag for, at kommunen kunne opnå indenrigsministeriets og Nationalbankens tilladelse til at op­ tage et stort indenlandsk lån, samt for at bankerne ville hjælpe til med at få det tegnet. Det lån, som kommunen nu optog, fik navnet »borgerlånet«. Det blev udbudt på en sådan måde, at folk følte, at de gjorde en god