HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

SIGURD JENSEN

1 2 6

De følgende år synes at have været en god tid før Hedebol. Han kunne sætte sig til rette i borgmesterstolen og administrere, og han var en omhyggelig, flittig og nøjeregnende administrator. Til sine embedsmænd fik han etableret et godt samarbejdsforhold. Det gjaldt en af hans mest effektive medarbejdere, direktor Vilh. Jespersen, som først ledede løndirektoratet og senere direktoratet for kommu­ nens bogholderi og revision, og det gjaldt hospitalsdirektør K . M. Nielsen. Hospitalerne var efter finanserne det vigtigste område un­ der Hedebols afdeling, og hans forudsætninger for at klare hospi­ talsproblemerne må i starten have været små. K . M. Nielsen var blevet hospitalsdirektør i en meget ung alder, og da Hedebol blev borg­ mester, havde han allerede været direktør i en længere årrække, nemlig siden 1 91 o. Han havde derfor betydelig erfaring. Men det, at han var kommet i topstilling i en ung alder, mobiliserede Hedebols mistroisk­ hed, og i den første tid så han K. M. Nielsen nøje på fingrene. Men efterhånden fik de et godt samarbejde.23 En af dem, der efterhånden kom til at stå Hedebol nærmest var den energiske og skarpsindige cand. polit. Aksel Andersen, som blev Hedebols sekretariatschef. (I 1945 blev han K . M. Nielsens afløser som hospitalsdirektør). Flere af Hedebols tidligere medarbejdere har givet udtryk for, at de kunne lide ham. Det fremgår klart af Vilh. Jespersens erindrin­ ger, at han satte endog stor pris på Hedebol,24 og en pensioneret tje­ nestemand, som i sin ungdom tjente under Hedebol, har overfor for­ fatteren af denne artikel givet udtryk for noget lignende. Han bru­ ger det muligvis ganske dækkende udtryk, at Hedebol var »jævn og vennesæl«. Det var i disse år, at hans image tegnede sig i publikums bevidst­ hed. Man så den værdige, stoute herre, der syntes fuldt klar over sit eget og sit embedes værd, som ofte virkede noget gnaven, men som også kunne udstråle mild patriarkalsk venlighed og forståelse. Ved repræsentative lejligheder hævdede han sig smukt. Han forstod at formulere sig, også på fremmede sprog. Hans sprogbegavelse er omtalt foran. Han kunne, som nævnt, lide at skrive og publicerede småting her og der. I 1931 offentliggjorde han —på opfordring —i Gads Danske Magasin en artikel om sin karriere. Han gav den overskriften Min Løbebane. Den er ganske kort, overfladisk og rigt forsiret med