HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

116

SIGURD JENSEN Hans første indlæg som ordfører er traditionelle, saglige og tørre, men en gang imellem kommer der en og anden af de lune bemærk­ ninger, som han efterhånden tog en del kegler på. Som eksempel kan nævnes følgende. - I et møde i februar 19 18 forvildede drøftelserne i borgerrepræsentationen sig som så mange gange før og siden ind på hundespørgsmålet, og man havde også været inde på, om politiet skulle blive ved med at have hunde. Hedebol sagde i den forbindelse, at disse politihunde i grunden ikke interesserede ham synderligt. Budgetudvalgets motiv til ikke at stille forslag om, at de skulle af­ skaffes, havde været, at det fra magistratens og embedsmændenes side var blevet stærkt betonet, at politihundene var til for at be­ skytte politibetjentene. Nu var han (Hedebol) nysgerrig efter at se, hvad det næste måtte blive. »Politiet skal beskytte borgerne, hun­ dene skal beskytte politibetjentene, og der kommer vel så noget nyt der skal beskytte politihundene.«7 Allerede i sin ordførertid rykkede Hedebol ind på livet af et af de problemer, der lå ham særligt på sinde, og som skulle beskæftige ham intenst lige til hans sidste dag som borgmester, nemlig forholdet mellem København og Frederiksberg. 1 9 1 3 - 1 4 havde der været fort forhandlinger om spørgsmålet, og der herskede ingen tvivl om, at de københavnske socialdemokrater ønskede en håndfast losning, men under forste verdenskrig, hvor der havde været et intimt - og godt - samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i Kobenhavn og på Frederiksberg om de problemer, som krigs- og dyrtid havde skabt, havde man klogeligt og taktfuldt ladet den slags tanker hvile. Alle­ rede den 2 1. november 19 18 , mindre end 14 dage efter at der var sluttet våbenstilstand mellem de krigsførende, kom Hedebol så under debatten om byens regnskab og budget ind på spørgsmålet. Rent konkret rettede han en henvendelse til borgmesteren for 5. afdeling om sporvejsproblemet de to kommuner imellem, men formulerin­ gen lod ane, at hans tanker gik videre.8 Borgmester Christiansen, 5. afdeling, der formentlig har været indforstået, svarede, at et nært samarbejde mellem de to kommuners sporveje ville være til stor for­ del for begge parter. Resultatet af dette initiativ blev da også, at de københavnske og frederiksbergske sporveje blev sluttet sammen med gyldighed fra 1. juli 19 19 . Men i 19 19 fik Frederiksberg kommune ny forfatning med egen borgmester og magistrat. Med venlig hilsen