HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5
BORGMESTER PEDER HEDEBOL
1 1 5
firmation ved at samle de medborgere, som var af den anskuelse, at denne kirkelige handling var overflødig eller urimelig, at foranstalte en stemningsfuld og passende borgerlig højtidelighed i stedet for den kirkelige konfirmation, at sprede kendskab om unødvendigheden af deltagelse i de konventionelle kirkelige handlinger (dåb, konfir mation m. v .), og at virke hen til, at de borgere, som undlod disse kirkelige handlinger, ikke af den grund i nogen henseende blev stillet økonomisk eller retsligt ugunstigere end andre. Taktisk set var det naturligvis klogt at angribe kirken ved at gribe ind netop overfor konfirmationen, der ikke er et sakramente, men en relativ ny overbygning på kirkens aktiviteter. At de unge nodig ville snydes for fest og gaver, var klart. Men ved at tilbyde dem en stilfuld borgerlig højtidelighed i stedet mente man at kunne tilfredsstille deres og deres pårørendes ønsker. Beregningen kom til at slå til. Ved den første ungdomsfest (borgerlig konfirmation), der holdtes søndag den 1 1 . april 19 15 i Folkets Hus på Enghavevej festedes der ganske vist kun for fire unge, men inklusive pårø rende og andre interesserede nåede deltagerantallet op på over 100. Landstingsmand Herman Trier (der i øvrigt havde advaret Hede bol mod at skabe denne nye skik) var hovedtaler. Allerede ved ung domsfesten i efteråret 19 15 var der fest for 14 unge, og i den føl gende tid steg tallet støt. Hedebol var foreningens første formand, men afløstes efter et par års forløb af H. P. Sørensen.4 Som det fremgår af formålsparagraffen var foreningens sigte ikke blot at erstatte den kirkelige konfirmation med noget andet, men over en bred front at bekæmpe kirkens indflydelse. Hedebol var for alvor gået ind i en kirkekamp - men han meldte sig ikke ud af folke kirken.5 I erindringsværket fra 1956 indrømmer han i øvrigt, at bor gerlig konfirmation måske var en af hans »ikke fuldt vel gennem tænkte bedrifter«.6 Politisk ordj ører. 19 17 var de københavnske socialdemokraters store år. Ved kommunevalget fik de absolut flertal i borgerrepræsentatio nen, og også i magistraten fik de flertal. Der skete nogle omflytnin ger i gruppen, der medførte valg af ny politisk ordforer, og valget faldt på Peder Hedebol.
Made with FlippingBook