HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGNINGSARBEJDER 9 I 1694 udfærdigedes en instruks for stadskonduktørembedet. Ud over det allerede omtalte præciseredes det, at stadskonduktøren også skulle holde øje med, at ingen byggede ud på gadearealet.1 Det blev dog ikke udelukkende skiftende tiders stadskonduktører, der kom til at foretage opmålinger og kortlægninger i København. Faldet i rendestenene. På trods af diverse kongelige forordninger om etablering af brolægning med fald i rendestenene var der en del bor­ gere, der havde anlagt deres fortove som de havde lyst. Dengang var brolægning ikke en kommunal opgave, men udelukkende privat; den påhvilede de enkelte grundejere. (Først i 1777 blev brolægning en kommunal opgave). Efter kongeligt reskript af 3 1. oktober 1702 nedsattes en kommission til at undersøge, hvordan byens afløb bedst kunne indrettes. (Til rendestenene ledtes - foruden regnvand —også spildevand fra husene). Tilsyneladende hjalp det intet, og i 1726 var forholdene så dårlige som aldrig før. Det kongelige reskript af 5. august samme år4 pålagde bl. a. stadskonduktøren at nivellere bro­ lægningen og offentliggøre resultatet, så borgerne kunne rette sig efter det. Branden 1728. I oktober 1728 udbrød den første store brand i Kø­ benhavn. Rundt regnet en tredjedel af byen nedbrændte. En regu­ leringskommission blev i begyndelsen af november samme år nedsat med det formål at udarbejde forslag til udvidelser og reguleringer af gaderne og grundene i de nedbrændte dele af byen, før man be­ gyndte genopbygningen. Naturligt nok fik kommissionen brug for et kort over de afbrændte områder, og den, der på det tidspunkt var stadskonduktør, S. P. Balle, fik overdraget kortlægningen. Efter si­ gende afsluttede Balle arbejdet i løbet af ca. en måned, således at reguleringskommissionen allerede inden udgangen af året 1728 ind­ leverede sit genopbygningsprojekt til kongens godkendelse.1 Desværre eksisterer Balles kort ikke i dag. Det kunne ellers have været interessant at se, hvordan kort udfærdiget i løbet af bare én måned så ud. Ligeledes må det stå hen i det uvisse, hvilke instrumen­ ter Balle målte med. Der findes nemlig ingen beskrivelse af opmå­ lingsarbejderne; det ville Balle nok også have haft svært ved at nå, ikke mindst når man tager i betragtning, at også Balles hus øde­ lagdes ved branden.1

Made with