HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

10

ER IK WILMANN Hassings ildebrandskort. Selv om Balles kort er gået tabt, kan man alligevel danne sig et indtryk af, hvilke dele af byen der brændte i 1728. Der findes nemlig i Stadsarkivet et kort, Hassings ildebrands- kort kaldet, som med farver angiver de nedbrændte områder. Kortet er 59 x 46 cm stort, målforholdet ca. 1 :8ooo. Desuden findes i Københavns Stadsarkivs kortsamling 2 andre kort fra årene umiddelbart efter branden 1728. Det ene er et kort over de afbrændte områder, og ovennævnte reguleringskommission har med rødt indtegnet den nye gadeføring. Kortet er fra 1729-30 og er i ca. 1:1200 . Kortet er fotografisk gengivet i formindsket mål­ forhold i Vilhelm Lorenzens »Haandtegnede Kort over København 1660-1757« (kort X X X ) . Det andet kort stammer fra 1731 og forestiller København og omegn. Med farvede linier er angivet vand­ rendernes lob fra omegnens søer ind til hovedstaden. Målforhold ca. 1 :3500. Instrumenter. Det er desværre sparsomt med oplysninger om dati­ dens instrumenter, men antagelig har mange af de instrumenter, der anvendes i dag, også været kendt dengang, omend i noget mere pri­ mitiv udførelse. Til længdemåling brugtes enten kæder eller måle­ stænger. Til vinkelmåling har man nok haft en slags vinkelskiver, men disse har sikkert været for besværlige at bruge til bymåling. Man må nemlig tage i betragtning, at målingerne i København skulle resultere i et eller flere kort og ikke bare i et talmateriale. Ved måling med vinkelskive kommer man netop i besiddelse af et talma­ teriale, som oftest først må behandles, inden kortene kan fremstilles. Det har været for upraktisk, og det var derfor meget nemmere at udfore arbejdet som bordmåling (se ordliste). Dertil kræves kun et målebord (se ordliste) med tilhorende diopterlineal (se ordliste) samt et redskab til måling af afstande. De ønskede kort fremkommer direkte, og eftersom man sædvanligvis kun havde brug for ét eller to eksemplarer af kortene, var arbejdet stort set afsluttet, når man var færdig med markarbejdet (bortset fra rentegning, evt. farve­ lægning m. m .). Til nivellement har man efter alt at domme anvendt et simpelt instrument, nemlig et stativ med et U-formet glasrør påmonteret. Ved at fylde væske i røret fremkom 2 væskesøjler, hvis overflader