HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

8 ER IK WILMANN Sandsynligvis har Steenwinckel ikke nået at udføre ret meget af det nævnte arbejde, idet han allerede i 1652 blev forflyttet til Skåne, og der udpegedes ingen efterfølger.1 Til at varetage de forskellige forefaldende opmålinger i de føl­ gende år på de grunde, som kongen overlod til private med henblik på nybebyggelse, anvendte kongen forskellige embedsmænd og inge­ niører, medens målinger på allerede bestående grunde foretoges af et af Magistraten udmeldt nævn af byens borgere eller af stadskæm- nerne. Ved kongeligt reskript af 3 1. marts 16833 bestemtes det di­ rekte, at stadskæmnerne skulle foretage en opmåling af samtlige gårde og grunde i København og Christianshavn. Målinger til ejendomsvurdering i686-8g. Allerede året før, i 1682, havde man besluttet sig for en samlet opmåling af byen, idet man ønskede, at vurderingerne af de enkelte ejendomme for fremtiden skulle ske på grundlag af arealer. Hidtil havde skatteansættelserne nærmest været foretaget ud fra grundenes beliggenhed, men man var klar over, at systemet var alt andet end retfærdigt, og man fore­ trak derfor en opmåling. Denne påbegyndtes i 1686 og afsluttedes 3 år senere. Da var alle ejendommenes længde og bredde målt og arealerne beregnet. Hermed var den nye skattetakst, grundtaksten af 1689, færdig.1 Første stadskonduktør i6go. Havde de foregående opmålingsarbejder været udført af mange forskellige personer, kom der til gengæld mere styr på tingene i 1690. På initiativ af bl. a. Ole Rømer opret­ tedes den 6. oktober samme år en stilling som stadskonduktør (kon­ duktør var datidens betegnelse for ingeniør). Den første stadskon­ duktør hed E. J . Mangor. Stadskonduktøren skulle foretage alle op­ målinger til brug for skatteberegningen, fordelingen af skatter ved deling af en grund og i det hele taget udføre alle målinger og bereg­ ninger, der kunne forefalde, både med hensyn til flademål og rum­ mål. Dertil kom så, at han for egen regning skulle føre en særlig protokol, »hvori enhver Plads’ Maal og Deling ved Dag og Datum skal indføres . . .«. Sådanne protokoller er i nyere tid blevet benævnt målebrevsprotokoller, og udskrifter af disse kaldes målebreve.1 Fra omkring 1720 blev det almindeligt at forsyne målebrevene med figur af grunden.