HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅL INGS - OG KORTLÆGN INGSARBE JDER I KØBENHAVNS KOMMUN E INDT I L 1929 AF ERIK WILMANN

Første opmålinger —ældste kort. Det tidligste tidspunkt, hvor man finder noget beskrevet, som kan lede tankerne hen i retning af op­ målingsarbejder i København, er i Kong Frederik IFs stadsret af 1581. Byens styrelse blev heri pålagt at føre kontrol med, at grund­ ejerne ikke opførte kælderhalse og tilbygninger på gadearealerne. Kontrollen fungerede på den måde, at byens kæmnere for frem­ tiden skulle foretage visse opmålinger for at undersøge, hvilke byg­ ningsdele der ragede for langt ud.1 Fra samme tidspunkt, omkring 1590, stammer også det ældste eksisterende kort over København. Kortet bærer kun enkelte på­ skrifter og er farvelagt. Det har en målestok, der ganske vist er ube­ nævnt, men man har beregnet kortets målforhold (se ordliste) til ca. 1:3000. Kortet findes i Det kongelige Bibliotek i København og er gengivet som kort I i Vilhelm Lorenzens »Haandtegnede Kort over København 1600-1660« fra 1930. Steenwinckel 1651. I løbet af første halvdel af 1600-tallet voksede København betydeligt. Christian IV påbegyndte i 1618 anlægget af Christianshavn, og i de følgende år forøgedes byens areal til hen­ ved det dobbelte. Det ovenfor nævnte problem med fremspringende bygningsdele må åbenbart have været stort, ikke mindst i de nye by­ dele, for i maj måned 1651 antog kongen bygmesteren Oluf van Steenwinckel til at holde opsyn med, at ingen byggede for langt ud på gaden.2 Enhver, der ville bygge, skulle have gadelinien anvist af ham. Han havde altså nærmest funktion som stadskonduktør. Desuden var det pålagt Steenwinckel at bringe orden i gadernes vandafledning, hvilket var påkrævet, da der mange steder fandtes huller, hvor vandet samledes, og højdedrag, som hindrede vand­ passage. Derfor skulle Steenwinckel udføre et nivellement (se ord­ liste) og afpæle visse højder, som skulle overholdes af husejerne.