HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

KRONPRINSESSEGADE 71 blev således grundmur til »Gade, Gaard og Naboe«, gavlmure førtes / 2 alen op over taget, og murpiller respekterede en mindstebredde på i alen; endelig »brækkedes« husene ved gadehjørnerne.89 Der blev ikke krævet særlige betingelser overholdt med henblik på facadernes udformning af den art, som blev pålagt de byggende ved Frederiksstadens anlæg et halvt århundrede i forvejen; dengang skulle vinduer og gesimser flugte af hensyn til »Egaliteten«.90 Imid­ lertid underordner bygningerne sig generelt det C. F. Harsdorffske sidebetonede facadeskema,91 hvor yderfagene trækkes frem som lave risalitter og bærer den meste udsmykning. Dette træk går igen over­ alt i det københavnske bybillede omkring 1800. Der synes ikke i hus­ rækken at være foretaget banebrydende eksperimenter - heller ikke undfanget »architechtoniske Misfostre« - af de disciplinerede hånd­ værksmestre.92 Nogle facader tiltrækker sig dog opmærksomheden. Mellem Sølv­ gade og Dronningens Tværgade dominerer kasernekomplekset Skt. Annæ Vester 404 og 405; her ses nøgtern militærarkitektur af enkel monumentalitet. Mellem Gothersgade og Dronningens Tværgade fanger hjømegården Skt. Annæ Vester 1 samt gårdene Skt. Annæ Vester 392 og 394 øjet med deres »Architektiske Zirater«.93 Disse gårde hævder sig blandt mere anonyme bygninger og modsvarer der­ ved havesidens porte, som netop bryder den taktfaste række af pa­ villoner. Denne strækning af Kronprinsessegade får derfor en særlig karakter; og det ikke mindre ved sine mange herskabelige lejlighe­ der, hvortil adgangen sker fra plankelagte portrum ad fornemt ud­ styrede trapper. I det hele taget gav de dybe grunde den formående bygherre mulighed for at opføre et omfattende anlæg, hvor forhus, flere sidehuse og tværhus knyttedes sammen ved smigfag, en hævd­ vunden planløsning. »Den smukke ny Gade ved Kongens Hauge er da nu snart fær­ dig«, skrev Kiøbenhavnsbladet i 1804, »og allerede seer man at den burde bære et af de smukkeste Navne som den der virkeligen i sand Skiønhed vil udmærke sig blandt sine Søstre«. Derfor lød bladets forslag: »Dannerkronensgade«. Det skortede ikke på andre ideer, »Gavegade«, »Havegade« eller »Bondegade«; den sidste som fort­ sættelse af Store Kongensgade, Adelgade og Borgergade.94 »Kronprindsessens Gade« blev fastsat ved en kongelig resolution

Made with