HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

70

TORBEN EJLERSEN

ser opførte bygningskompleks.82 Fabrikanterne J. og J. Henriques’ garveri lå tidligere i Adelgade,83 men forholdene blev åbenbart for trange og bygningerne for ringe, hvorpå virksomheden forlagdes til den nye gade, og et vidtløftigt anlæg med J. M. Quist søm bygmester rejste sig omkring gårdspladser med snesevis af nedgravede kar.84 En grundejer ved Sølvgade, murermester J. Dahl, byggede et brænde­ vinsbrænderi, hvor en stald til 10 køer gav hjørnekarreen et landligt islæt.So Karetmager James Fife rådede en tid over en lod ved Dron­ ningens Tværgade, hvortil hans hensigt var at »forlægge min Vogn- Fabrikk fra . . . Christianshavn«; imidlertid opgav han planen og solgte pladsen ubebygget på grund af »mellemkomne Omstændighe­ der«.86Værtshusholder C. May lod bygge syd for Dronningens Tvær­ gade, og bagest på arealet indrettede han »en aaben Keglebane« samt et lysthus. Han drev altså sit erhverv på egen jord.87 Endelig redegjorde J. H. Rawert for sit motiv i en ansøgning om at måtte indlede et byggeri til trods for, at han som nyligt medlem af Rentekammerets bygningsadministration ikke måtte »udføre fleere Bygnings-Entrepriser for egen Regning«: Han beboede nu en gård på Sankt Annæ Plads, men skulle han falde bort, ville denne bolig være for stor og kostbar for hans enke. Derfor havde han købt en stor grund i den nye gade, hvor han agtede at rejse »en mindre Gaard af 23 Alens Facade« til enkesæde. Byggepladsen havde han købt »heel« for at være sikker på ikke at få en nabo, »der kunde være ubehagelig for de tilstødede Gaardes Ejere«. Da arealet var større, end enkesædet fordrede, havde han overladt sin svoger, kommandør­ kaptajn J. C. Krieger et stykke. På det tilbageblevne ville han bygge en gård, »i Fald han (Rawert) ikke kan faae den Plads, hvorpaa denne sidste Gaard skal opføres, solgt ubebygget efter ønske«. J. H. Rawert hævdede, at det skete »aleene til Bedste for hans Familie, og for at han kan forbeholde sig nogen Lysning ind til den ene Gaard; ligesom han og formeener, at han paa ingen Maade kan komme til at staae i nogen saadan Forbindelse med Haandværkerne, som ved berørte Forpligtelse er søgt at forebygges«. Man troede ham, og til­ ladelsen blev givet.88

Byggeriet i Kronprinsessegadekvarteret fulgte nøje bestemmelserne fra 1795, hvor hensynet til brandsikkerheden blev sat i højsædet. Der