HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

VOR FRUE K IRKES REL IKV IER 35 breviarier følger efter psalteriet og fortrinsvis anvendtes i fastetiden samt påske- og pinselørdag - dvs. efter guds moder nævnes først Jo ­ hannes Døberen og apostlene, derpå martyrer, så bekendere (confes- sores) og sidst de kvindelige helgener. I Lund nævnes derfor et stykke af Johannes døberens hoved umiddelbart efter jomfru Marias hår og klæder, mens et tilsvarende stykke af Johannes’ hoved i København kommer bagefter både de 1 1 .000 jomfruer og St. Dorothea. Det er nok tvivlsomt, om denne Johannes døber-relikvie kan være identisk med den, der forekommer tidligere i fortegnelsen anbragt i et kobberskrin, da den dér omtales som en tand. Måske er både hovedrelikvien og de følgende nyerhvervelser. Dronning Christine fik i 1505 pavelig til­ ladelse til i en række romerske kirker og klostre at erhverve relikvier til sin samling —for så vidt som institutionerne var villige til at skille sig af med nogle, og i 15 14 henvendte Christian 2. sig til domkapitlet i Trondhjem med bøn om at sende relikvier af St. Olav.13 Det vides ikke, om resultatet blev positivt, eller om henvendelsen overhovedet havde nogen forbindelse med indvielsen af Frue kirkes spir, men blandt tåmrelikvieme nævnes et stykke »af den fane, som engelen overdrog Olav«, hvortil med diplomskrift er tilføjet »konge af Norge, mens han sov på det sted, han blev dræbt af den triumferende fjende«. Olavs­ fanen kan dog være samme relikvie, som omtales foran i »det nye, hvide sølvæg«. I det nye treenighedsbillede fandtes et stykke af den sten, hvorpå St. Olav blev dræbt. Dertil var den utvivlsomt flyttet fra et relikviegemme af form som et skib, idet notitsen om skibet er streget igennem og ligeså indholdet, de nævnte St. Sebastian-relikvier findes da også andetsteds i fortegnelsen. i j, , Sidst blandt tårnrelikvierne skal nævnes Leodgar-relikvien, som eventuelt kan være hentet i Lund. Ved indvielsen 114 5 blev det højre sidealter indviet til St. Vincentius og St. Alban, og heri nedlagdes no­ get af martyren St. Vincentius’ blod, relikvier af St. Alban, af martyren St. Leodegarius’ blod, af martyren og biskoppen St. Lambert, af mar­ tyren St. Pancratius etc. Den franske martyrbiskop St. Legér, der blev halshugget ca. 680, var ikke meget dyrket i Norden, selv om han fore­ kommer i en række kalendere, bl. a. Næstvedkalendariet - naturligt nok da han havde startet sin karriere som benediktinerabbed. Han op­ gives af Frithiof Dahlby som skytshelgen for møllere.14 Vender vi tilbage til rækkefølgen af de egentlige relikviegemmer, ser