HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
ER INDR INGER I
1 8 3
mere frigjort syn på tilværelsen, og diskussionerne, både ved de store møder og ved de mere konversationsmæssige i de daglige lokaler, satte tankerne i sving. Og ikke at forglemme: jeg traf mange, som blev mine venner for livet. Det var som før nævnt ved et tilfælde, at jeg blev indskrevet til det statsvidenskabelige studium, men jeg fortrød det aldrig. På universitetet fik jeg som lærer i praktisk statistik professor Jens Warming. Han havde skrevet en 600 sider tyk bog »Danmarks stati stik«, som han forelæste over. Den gav en udmærket beskrivelse af det danske samfund, specielt med en talmæssig belysning. Jeg fik tidligt den overbevisning, at uden dette kendskab til de samfundsmæssige forhold, institutionsmæssigt og talmæssigt, svæver enhver teori i den blå luft. Warmings lærebog var af uvurderlig støtte i så henseende. Men hans forelæsninger var knasende tørre - jeg har kun hørt ham fortælle én oplivende morsomhed - men hans skriftlige fremstilling kunne kalde på smilet, når han f.eks. skrev om »dråben, der falder mest i øjnene«. Han deltog meget i den offentlige debat om økono miske emner, og han havde i en 4-årig periode været medlem af bor gerrepræsentationen, valgt på Frøken Bioms kristelige sociale liste. Han delagtiggjorde os i sine forelæsninger ofte om sine erfaringer fra det kommunale virke, men var iøvrigt ikke på nogen personlig talefod med os. Til andendels studiet havde vi den navnkundige Harald Wester- gaard. Hans bog »Statistikens Teori« var sådan set udmærket, men så absolut for viderekomne, og det var derfor ligefrem nødvendigt at gå til manuduktøren, Hans Cl. Nybølle, Westergaards efterfølger i lære stolen. Nybølles undervisning var aldeles fremragende. Medens Wester gaards forelæsninger i statistikens teori ikke var meget givtige, var han mere aktiv og hjælpsom ved vort arbejde på laboratoriet med prak tiske statistiske opgaver, hvor vi som »lynopgaver« skulle på 4 timer uddrage, hvad vi nu kunne få ud af et eller andet statistisk stof, som regel tabeller i Statistisk årbog. Trods sin eminente teoretiske bega velse havde Westergaard en stærk sans for at se »fornuftigt« på tal lene og for at nå frem til de reale forhold, som tallene afspejlede, og han advarede os altid mod at beruse os i ekvilibristiske anvendelser af matematiske formler. Jeg havde af en eller anden grund fået en stor stjerne hos ham, og
Made with FlippingBook