HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

HENRY ST JERNQV IST

1 7 8

talsmand hyldede jeg skolen, men da jeg kom til det afsnit, hvor jeg sammenlignede ham med Mr. Chips - i en film og en bog af samme navn —kom læreren op i ham. Han afbrød mig og holdt et længere foredrag om Mr. Chips. Jeg har dog tilgivet ham. Den anden lærer, jeg vil nævne, er den senere så anerkendte dansk­ specialist Erik Rehling. Han var ganske ung, men i hvert fald jeg havde meget udbytte af hans undervisning. Han var meget kunst­ interesseret, både hvad angik musik og malerier, og var meget moder­ ne indstillet, og han forklarede hvilket geni vi havde i Carl Nielsen. I sit hjem havde han på væggene billeder af Lundstrøm og den tids øvrige modernister. Man gav os engang en stil, hvor vi skulle skildre vort indtryk af et billede på Statens musæum for kunst. Jeg valgte at skrive om det billede, som viser en fattig syerske, der er faldet i søvn over sit arbejde, og jeg skildrede den sociale forargelse, det vakte i mig. Men det havde jo slet ikke været Rehlings mening med stilen. V i skulle være kommet med nogle kunstneriske betragtninger, men ingen kan jo forpligtes over sine evner, og jeg har aldrig haft sans for farvesammensætninger og den slags. Dermed være ikke sagt, at jeg kræver, at et billede skal »ligne« noget, men jeg sætter den grænse, at man ikke, som jeg engang oplevede på en Charlottenborgudstilling, i kataloget betegner et billede som »En studie i rødt«, når farverne faktisk var grønne, i hvert fald efter mine øjnes bedømmelse. I Gymnasiet havde jeg det med at skrive lange stile, men da jeg engang havde skrevet 32 sider om den franske revolution, nægtede Rehling at læse den, hvad jeg nu godt forstår, da hans timeløn sikkert ikke var særlig høj. Senere har han overfor mig udtrykt, at han den­ gang nok havde ærgret sig over mine lange stile, men »viljen og ha­ biliteten« havde han dog anerkendt. Det afsluttende studentergilde deltog jeg ikke i. Hvis jeg havde tigget mine forældre om det, kunne jeg måske nok havde fået de nød­ vendige penge, men det ville jeg altså ikke, og jeg afslog også - for­ håbentlig med tak - tilbud fra venlige kammerater om, at de nok skulle betale for mig. I stedet for gik jeg om aftenen, i måneskin, en lang tur rundt om søerne og kom tidligt hjem. På universitetet indskrev jeg mig som stud. mag. med historie som hovedfag. Yderligere skulle man have 2 bifag, og dertil valgte jeg dansk og, i mangel af bedres havelse, engelsk. En dag i begyndelsen af