HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

16

JACOB B. JENSEN

De største nyheder findes i afsnittet om håndværk. Den første ar­ tikel, hvis tema er »skomager bliv ved din læst«, kan næppe kaldes epokegørende. Derimod mangler bestemmelsen, om at håndværkere ikke kan vælges til rådmænd eller borgmestre ganske sidestykke i den ældre lovgivning. Det er første gang, vi ser borgerskabet blive inddelt i to skarpt adskilte stænder med forskellige pligter og rettigheder over­ for byen. Rådets forhold er desværre så dårligt belyst i kilderne, at det ikke er muligt at afgøre, om denne regel er ny, eller om den af­ spejler praksis. Det er dog næppe for dristigt at sætte den i forbindelse med den anerkendelse af lavenes eksistens, som ligger i fastsættelsen af indtrædelsespengene. Denne bestemmelse må betegne en ajourføring af stadsrettens art. 48, som pålagde en afgift til fogden og byen for retten til at drive et håndværk. I Christoffer af Bayerns stadsret er til­ føjelsen indarbejdet i den tilsvarende art. 15, kap. V. En medvirkende årsag til den stærke overfortolkning, brevet har været genstand for, er den meget rodede udformning. På mange punk­ ter kan man påvise uklarheder og manglende sammenhæng. Efter den lange indledning med klagerne over handel på landet sker over­ gangen til omtalen af håndværkernes forhold med de ulogiske ord: »Da har de således undervist os . . .«. Den første meget lange artikel er sprogligt gået i stykker. Bryggeri nævnes først på linje med køb- mandsskab og senere blandt håndværkene. Det er et gennemgående træk, at flere meget forskellige bestemmelser rummes i samme sætning. Således sker overgangen fra afsnittet om håndværk til det om handel midt i en lang sætning, der indledes med straffetrusler mod håndvær­ kere og slutter med forbudet mod landkøb. Et sted bruges udtrykket forkøb ukorrekt i betydningen landkøb.5 Modsigelserne og det ubehjælpsomme sprog kaster et skær af til­ fældighed over hele brevet. Man har svært ved at tro, at det er re­ sultatet af en omhyggelig forhandling. Det ser snarere ud til at være nedskrevet i stor hast og uden forudgående gennemarbejdning. Brevets form og udstyr gør det betænkeligt at tillægge det alminde­ lig gyldighed. Købstadsprivilegier er normalt skrevet på pergament med seglet hængende i en strimmel underneden. Desuden er de formet som åbne breve stilet til alle, der ser eller får forelæst brevet. Dette brev er derimod et lukket brev (missiv) stilet til en navngiven adres­ sat, nemlig borgmestre, rådmænd og »den menige almue« i Køben