HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976
L. C. BORUP
1 3 1
som var endt med, at der var blevet sat en stopper for Privatbankens - og det ville sige Tietgens - bestræbelser for at sætte sig på Københavns kommunes pengeforhold. Tietgen drog tilsyneladende konsekvensen af det skete. Da kom munen i 1891-92 havde brug for at stifte et nyt stort lån, indhentede Borup uanfægtet tilbud hos alle de tre store banker, og Tietgen var artig og sørgede for, at Privatbankens blev det mest fordelagtige. Herom nærmere i det følgende. Borup drog formentlig også sine konsekvenser. Til sin dødsdag sagde han nejtak til vellønnede bestyrelsesposter. Han ville stå frit. Inden for sit andet store arbejdsområde, hospitalsvæsenet, stod Borup også overfor omfattende problemer, og han mødte stort set op uden faglige forudsætninger. Det spillede nu en mindre rolle. Forgæn geren, C. E. Fenger, havde som forhenværende overlæge været rigt udstyret med forudsætninger, men var han ikke omgående kommet i alvorlig konflikt med Kommunehospitalets overlæger? De opgaver, der lå for, var først og fremmest socialt bestemte. Man havde opdaget, hvad hygiejnen betød for folkesundheden, og sam tidig havde man fået øjnene op for, hvor uhygiejnisk København var, og i hvor høj grad de uhygiejniske tilstande hang sammen med det københavnske proletariats hastige vækst. I brokvarteremes spekula tionsbyggeri som i den indre bys menneskemyldrende rønner huserede tuberkulosen, fnat spredtes, og kønssygdommene hentedes henne om hjørnet. Medicinsk var der ikke alverden at stille op mod de store folkesygdomme. Men om man dog bare kunne isolere de allerede smittede, var meget vundet. Det var først og fremmest denne tanke om at beskytte de raske mod de syges smitte, der lå bag opførelsen af det store epidemisygehus Blegdamshospitalet, som nu var ved at være færdigt. Inden for rammerne af Kommunehospitalet fra 1863 var et kæmpe afsnit blevet afsat til hud- og kønssygdomme. Men på dette område var behovet ikke dækket. Man var allerede i gang med at forberede opførelsen af et specielt hospital til behandling af kønssygdomme. Det skulle ligge på et areal, som kommunen havde erhvervet fra havnevæsenet mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgades forlæn gelse, og det skulle hedde Vestre Hospital. Hospitalet var udelukkende bestemt for prostituerede kvinder. Man regnede med 200 sengeplad
Made with FlippingBook