HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

JACOB B. JENSEN

10

Denne lange fortale hører efter det gudelige indhold og den omstæn­ delige stil at dømme til den oprindelige stadsret fra 1294, nærmere betegnet til det eksemplar, som formentlig blev tilstillet byen. Der findes et beseglet eksemplar af stadsretten, men det stammer fra bi­ spens brevkiste og har kun en meget kortfattet indledning. Man må gå ud fra, at byen også har haft et eksemplar af sin egen stadsret, eller at i det mindste bispens repræsentant, fogden, har haft et på slot­ tet, og at den manende prolog stammer herfra. Det skarpe lov-og-orden program i prologen og de nævnte øjebliksbestemmelser må være affødt af konflikter mellem byen og dens herre i begyndelsen af i29o’eme.8 Midt i prologen nævnes Erik af Pommern for første gang. Det be­ rettes, at Københavns borgere har henvendt sig til kongen og bedt ham stadfæste de privilegier, byen havde fået af hans forfædre, der altid havde været byens rette herrer. Dette har han gjort og endda forbedret og forøget dem. Dette stykke af prologen er sandsynligvis indsat eller i det mindste stærkt omskrevet under arbejdet med oversættelsen og redigeringen. Den demonstrative understregning af, at kongerne altid havde været byens herrer, må således være en tilføjelse. Den er tillige en tilsnigelse, da byen som nævnt indtil 14 17 havde hørt under bispestolen. Frem­ hævelsen af kongemagtens gamle ret til København giver et finger­ peg om, hvor redaktøren skal søges, og hvornår han var virksom, nemlig i kongens nærmeste omgivelser indenfor få år efter erhvervelsen af landets senere hovedstad. Den omtalte forøgelse af privilegierne må hentyde til de breve, som skal behandles nedenfor, da stadsretten næppe fik tilføjelser ved denne lejlighed. Der er også træk ved den sproglige udformning, som tyder på, at denne tekst har passeret kongens kancelli. Midterstykket indledes med sætningen: »Der om da vide skulle alle mænd, nærværende og komme skulle, a t . . .«. Den klodsede formulering og den mekaniske brug af ordet skulle som hjælpeord til at udtrykke grammatisk fremtid an­ tyder, at vi står over for en slavisk oversættelse af en latinsk brev­ formular. Det umiddelbare forbillede kan have været det sidste konge­ lige privilegium for København, nemlig Valdemar Atterdags brev af 3. august 1348.° Den ordrette gengivelse ville måske tilfredsstille en latinlærer, men næppe nogen dansklærer. Den nidkære oversætter har lagt større vægt på at give en tro gengivelse af sit forlæg end på at lave

Made with