HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

9

E R IK AF POMM ERN S P R IV IL E G IE R

skulle udgøre nogen hindring for at medtage dem, og tre af dem yder­ mere genfindes i Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443.0 Formålet med den forsigtige redigering af teksten var alene at til­ passe stadsretten til byens nye herskabelige tilhørsforhold. Redaktøren har fulgt denne enkle linje så omhyggeligt, at selv klart forældede be­ stemmelser blev taget med i den ny version. Det gælder f.eks. art. 1, der forbød gilder og lav i byen. Tiden var forlængst løbet fra dette for­ bud, og de to andre dokumenter, der skal omtales her, tager deres eksistens for givet. Artiklen må nærmest opfattes som en øjebliks­ bestemmelse, der ligesom de udrensede artikler 2-3 havde sit udspring i den aktuelle situation ved stadsrettens udstedelse i 1294. Det gælder i endnu højere grad om det meget strenge forbud mod forsamlinger af enhver art.0 Der er ikke gjort noget forsøg på at indføje de mellem­ liggende 130 års retsudvikling i stadsretten. Det skete først med Christoffer af Bayerns stadsret ca. 20 år senere. Den nøje overensstemmelse mellem den latinske stadsret fra 1294 og »Erik af Pommerns stadsret« tyder på, at oversættelsen er lavet på grundlag af et autoritativt eksemplar. Den lange og omstændelige prolog kan kaste yderligere lys over forholdet mellem de to versioner. Første halvdel af prologen er en blomstrende skildring af, hvorledes uret florerer, fordi Guds vrede ikke frygtes mere. Derfor er det kriste­ ligt at give love og fuldbyrde straffe, for at »de, som Gudsfrygt ikke kan igenkalde af deres ondskab, at verdens pine da trænger dem fra synden«. Derefter skildres den tilstand af fred, som loven tilvejebrin­ ger, og det understreges, hvor stor »velvillighed og ydmyg tjeneste« enhver er sin rette herre skyldig, thi fra ham kommer privilegierne og andre fordele. En sammenligning mellem denne første del af prologen og de teks­ ter, der ellers kan henføres til det kongelige kancelli, viser så store for­ skelle, at det er lidet sandsynligt, at prologen stammer herfra. Det verdensbillede, den afspejler, er den katolske kirkes, således som det bl.a. kom til udtryk i tidens prædikener.7 Lovovertrædelser bliver frem­ stillet som synd, d.v.s. som krænkelser af Gud. Indholdet peger en­ tydigt på en kirkeligt orienteret forfatter, og det er nærliggende at søge ham i Roskilde i bispens kancelli. Stilen i prologen minder stærkt om de biskoppelige privilegier for København fra 13. årh., men har kun ringe lighed med breve udgået fra Erik af Pommerns administration.