HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 7 8 OVERSIGTER OG ANMELDELSER der beklædte denne post, og det var helt i styreformens ånd, at dette talent sendtes ud i Europa på en dannelsesrejse. Hjemvendt herfra var van Haven velrustet til så stor en opgave som udformningen af en moderne residens. En del af hans mange projekter hertil har længe været kendt; Lund føjer flere til og påviser imod den gængse opfattelse, at van Haven var inspireret af den romerske barok, idet der i hans tegninger er adskillige lån herfra. På trods af dette bliver hans arkitek­ tur nu ikke italiensk, helhedsindtrykket er og bliver nederlandsk eller nordeuro­ pæisk, om man vil. Pengenød forhindrede byggeriet, men tegninger og en træ­ model opbevaredes og fik siden betydning for det kommende slot. Efter dette intermezzo går Lund over til sit egentlige emne, det første Chri­ stiansborg. Christian V I havde utvivlsomt ønsker om at være fyrstelig bygherre i den store stil; han deltog med interesse i byggeriet og har selv leveret udkast til sin nye residens. T il dennes opførelse valgte han sin tidligere lærer i arkitek­ tur, oberst E. D. Häusser, hvis projekt dog ikke var meget bevendt. Kongen så sig derfor nødsaget til at forhøre sig i det halve Europa, om man dog ikke kunne skaffe ham en duelig bygmester. Det lykkedes ikke, men fra et endnu ukendt sted fik han i det mindste et særdeles anvendeligt slotsprojekt — Lund mener, at op­ havsmanden hertil er at finde i den »frankisk-østrigske barok«. Således kan stilen også karakteriseres, men det er et spørgsmål, om man —de omrejsende kunstnere taget i betragtning — ikke skulle udvide området betydeligt. Hvorom alting er, så kan vi ikke komme Christiansborgs tilblivelse nærmere, før manden findes. Da ialt 9925 piloteringspæle var nedrammet, kunne byggeriet tage sin begyn­ delse. Her på landets største byggeplads opstod der snart kompetencestridigheder mellem de mange ansvarlige. Resultatet blev, at kongen nedsatte en bygnings­ kommission, som snart bragte orden i det kongelige byggeri — ikke alene for da­ tiden, men også for historikeren, som drager nytte af det velordnede arkiv. Lund har gennempløjet et kolossalt arkivmateriale, foretaget minutiøse undersøgelser af tegningerne og gjort adskillige skarpsindige iagttagelser, hvilket altsammen bi­ drager til at gøre dette til den mest fuldkomne skildring, vi endnu har fået af det første Christiansborg. Det påvises som noget nyt, at man i vidt omfang har hentet inspiration i L. C. Sturms arkitekturtraktat, Vollständige Anweisung Grosser Herren Paläste . . . 17 18 , og det fremhæves, at Häusser som forbillede for sit meget vellykkede ridebaneanlæg kan have benyttet slottet Neuhauss ved Paderborn. Medens det kulturhistoriske stof i de første kapitler var integreret i den al­ mindelige bygningshistorie, er disse afsnit under det første og andet Christians­ borg adskilt. Perioden indtil slotsbranden 1794 behandles af Nils Bartholdy, der beretter om kongefamiliens festlige indtog på det endnu ufærdige slot i 1740; vi hører videre om fester, teater, maskeballer, bryllupper og ligbegængelser. Chri­ stiansborg var også til daglig skueplads for et broget liv med mange hundrede beboere, der hver havde deres anviste plads i systemet. Reglerne herfor - og måske navnlig disses overtrædelse - fortæller ikke så lidt om tilværelsen på slottet. Bartholdys skildring er grundig, og der er hentet adskilligt nyt frem fra arkiverne.