HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

OVERSIGTER OG ANMELDELSER

1 7 7

kendes dog ikke, ejheller adgangsforholdene. Vor viden er i det hele taget stærkt begrænset, da kun ca. 10 % af området er undersøgt. Det drejer sig med Sties- dals ord om »et puslespil med mange brikker mellem hverandre og hørende til vidt forskellige spil«. Vanskelighederne skyldes jo også, at hele borgen i 1369 ødelagdes totalt af hanseaterne, der som deres mål havde udtalt: »dat hus to Kopenhagen, dat schall man breken«. Stenhuggere kom herop fra Nordtyskland og jævnede bygningerne med jorden - de kostbare søjler kastedes i brønden måske ikke blot for fysisk at ødelægge borgen, men tillige for at nedbryde den kraft og overnaturlige styrke, man tillagde netop sådanne bygningsdele. I næste hovedafsnit beskæftiger Helge Gamrath sig med den lange periode fra 1 369-katastrofen til 17 3 1, da det flere gange udvidede og ombyggede slot demo- leredes på kongens ordre for at give plads til en moderne residens. Det er unæg- teligt et stort tidsspand, som tilmed belyses af et ujævnt fordelt kildemateriale. Forfatteren har været vidt omkring for at finde stof til sin beretning, og han har vist stor opfindsomhed, bl.a. er en god portion rigshistorie inddraget. Det kan dog ikke nægtes, at man af og til har følelsen af at køre i tomgang. Den genopbyggede borg - og byen med — er i den følgende tid et stridens æble mellem konge og kirke. Først med Erik af Pommern sikres København for kongen, som nu tager fast ophold på borgen. Kendskabet til bygningerne grunder sig især på et sæt op­ målinger fra 17 0 7 ; med udgangspunkt i disse udførlige tegninger samt forskellige skriftlige kilder fører Gamrath os rundt i de mange fløje. Navnlig får vi en fyldig beskrivelse af forholdene på Christian I I I ’s tid, hvor der i øvrigt foregik omfat­ tende byggearbejder. Fløje fordobledes ved udrykning i voldgraven, og etager føjedes til. Slottet fik nu den skikkelse, vi kender fra flere prospekter, bl.a. hos Braunius, hvor slottet klart fremstilles som dominansen i byens profil. Samtidig var borgen forvandlet til civil fyrstebolig uden fortifikatorisk betydning. Med Christian IV ’s tiltræden skete der store ændringer omkring slottet, idet det enorme arsenal opførtes mod sydøst. Også i den følgende tid grupperede en række vigtige bygninger sig omkring slottet, således Frederik I I I ’s Kunstkammer- og Biblioteks­ bygning, der understregede længdeaksen, Tøjhusgade, som skulle blive bestem­ mende for de kommende slotsanlæg. Da Christian V ’s forskellige slotsprojekter først behandles i et følgende kapitel, runder Gamrath af med Frederik I V ’s om­ bygning af Københavns Slot. Det uregelmæssige kompleks var ikke tidssvarende for den enevældige fyrste, som igennem to ombygningsfaser skabte en nogenlunde regulariseret residens med flugtende vinduer, gesimser og tage. Gamrath har foretaget grundige arkivstudier, der har bragt adskilligt nyt stof for dagen, ikke mindst om den indre udsmykning. På grundlag heraf søger forfatteren at rehabi­ litere Frederik IV som bygherre. Med Hakon Lunds skildring af Christian V ’s slotsprojekter sker et brud på værkets kronologiske disposition, idet disse omtales efter sønnen Frederik IV ’s just nævnte ombygninger. Dette er dog ganske rimeligt, idet slotsplanerne fra Christian V ’s tid må betragtes som nødvendige forudsætninger for det af sønne­ sønnen, Christian V I iværksatte byggeri. Enevælden skabte som bekendt en række nye embeder, heriblandt generalbygmesterens. Lambert van Haven var den første, 12

Made with