HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

OVERSIGTER OG ANMELDELSER

1 7 9

Desværre har redaktionen her som i det følgende kulturhistoriske afsnit svigtet lidt, idet der forekommer adskillige urimelige gentagelser fra det bygnings­ historiske kapitel - man kunne med fordel have betjent sig af krydshenvisninger. I bind 2 vender Hakon Lund tilbage med genopbygningen efter branden 1794, der kun skånede ridebaneanlægget. Det fremgår af noterne, at forfatteren på et sent tidspunkt har påtaget sig at skrive om det andet Christiansborg, og at der således ikke har været lejlighed til at foretage primærundersøgelser. Ved læsningen føler man sig dog overbevist om, at næppe nogen anden var nærmere til at skrive netop om C. F. Hansens Christiansborg. Indledningsvis hedder det, at de store slotsbyggeriers tid nu var forbi. Det er vel til dels rigtigt, dog opførtes der på dette tidspunkt anseelige residenser f.eks. i Athen, Helsingfors og Oslo. Men det er naturligvis korrekt, når Lund skriver, at der ikke er større grund til at søge internationale forbilleder, da Hansen var bundet af slotsruinens dimensioner, etagefordeling og vinduestakt. Det er karakteristisk for arkitekten, at han med ganske enkle midler var i stand til at skabe en fuldt moderne, klassicistisk virk­ ning f.eks. i slottets siderisalitter, hvor han blændede nogle få vinduer og dermed tilvejebragte et »stærkt« hjørne med »megen mur og få vinduer«. Slotsbyggeriet mærkede naturligvis den svage økonomi efter statsbankerotten; kongen havde imidlertid i Hansen ikke alene en genial arkitekt, men tillige en sparsommelig administrator, der nok kunne få midlerne til at række. Mens han for hoved­ karreens vedkommende var helt bundet til det første Christiansborg, fik han friere hænder med slotskirken, selv om denne opførtes på forgængerens funda­ menter. Som noget nyt fik kirken lov til at afsløre sin funktion, hvad kuppelen tydeligt markerer. Det er forlængst fastslået, at Hansen til dette fornemme byg­ ningsværk har hentet inspiration i Vignolas lille kirke, S. Andrea ved V ia Fla- minia umiddelbart nord for Porta del Popolo i Rom. Hakon Lund kan nu yder­ ligere påvise, at forbindelsen er stærkere end hidtil troet, idet de opmålingsteg­ ninger af nævnte kirke, som har gået under Harsdorffs navn, faktisk var udført af Hansen selv under hans studieophold i »den evige stad«. Fra mange bevarede tegninger til repræsentative rum er slottets indre velkendt —det er relativ enkle interiører, idet den »bugnende overdådighed erstattedes af lineær stramhed«. Livet på slottet skildres af Klaus Kjølsen, som især hæfter sig ved de mange fester, det politiske røre omkring 1848 og de forskellige institutioner, som havde til huse på det andet Christiansborg. Sagen var den, at Frederik V I foretrak at blive boende på Amalienborg - ved indvielsen i 1828 opholdt hoffet sig kun et par nætter på det nye slot! Kun Frederik V II benyttede det for længere perioder, skønt han som bekendt foretrak at residere uden for byen. Den grundlovsgivende Rigsforsamling havde sæde på Christiansborg, og det samme gjaldt Rigsdagen. Slottet fik i det hele taget mange berøringsflader med befolkningen. Samtidige prospekter viser spadserende københavnere i buegangene, som var byens fore­ trukne promenade. Slottet husede også Oldnordisk Museum og Den kongelige Malerisamling, hvortil der var offentlig adgang. Det er karakteristisk, at Indu­ striudstillingen i 1852 fandt sted på Ridebanen, hvilket havde været utænkeligt