HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970
A N M E L D E L S E R ilde i hofcirklerne (III, 230) ; han undgik at komme med på prinsens rejse til surbrøndene i Tyskland (III, 228), men tilrådede den i en erklæring (af trykt III, 233-35), der meget klart udtaler sig om prinsens levevis. Også til Christian IV .s sidste sygeleje, først på Frederiksborg, siden på Rosenborg, var Worm kaldt (sammen med Sperling), skønt Jacob Fabricius var kgl. livlæge. Ses der bort fra universitetsforhold er det begrænset, hvad der er af køben havnsk stof; men en hunelefant vakte naturligt nok opsigt i staden 1640 (II, 170 f.) ; der er også lidt om havedyrkning: borgmester Hans Nielsens have (III, 5) var fuld af forskellige blomsterløg; men de var ikke sjældne, og efter at han var blevet borgmester, havde haven mistet hans interesse; den kongelige have (under dr. Sperlings ledelse) udmærkede sig derimod i høj grad ved fremmede planter. Stadsfysikus krævede afgift af apotekerne, og det nægtede disse at betale 1646 (III, 144). Det omtales, at islændingenes forrettighed til Kommunitetet havde vakt knurren og misundelse i studenternes flok (III, 203). Tøjhusets brand 1647 omtales kort især i forbindelse med dens formo dede indflydelse på Christian IV .s sind og helbred (III, 232, 239 f). Savnet af noter med kommentar er også i disse bind føleligt; men registrene er dog en god hjælp, selv om de —som andre registre —har fejl. Det er for kert, at give Christen Albertsen Skeel tilnavnet »den R ige«; det var hans fæt ter Christen Ottesen Skeel, der aldrig blev rigsråd, som kaldtes sådan. Iden tificeringen af Knud Ulfeldt med Knud Ulfeldt Christoffersen forekommer mig ikke overbevisende; mon der ikke er tale om Knud Jakobsen U lfeldt (død 16 4 5)? K .U . omtales ikke af Worm senere end 4. maj 1646. Emne- og stik ordsregistre er utaknemmelige; visse store grupper ville have vundet ved en findeling; men slige bemærkninger kan oftest anføres. Det må ikke sløre, at alle vi ikke-latinere står i overordentlig gæld til oversætteren for hans store møje med det ganske værk. C. Rise Hansen. Thorkild Roepstorff: Operahuset i København. Bygningens historie skrevet i 50 året for Landsrettens indflytning. I kommission hos Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 136 s. ill., en farvetavle. I anledning af at det i år er 50 år siden Østre Landsret flyttede ind i loka lerne i Fredericiagade i København har landsdommer Thorkild Roepstorff fra den juridiske hjemmebane begivet sig ind på arkitektur- og bygningshistorisk terræn. Og han gør det med bravour. I en pænt udstyret, grundig men allige 214
Made with FlippingBook