HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

A N M E L D E L S E R

vel let læst bog har han skildret det oprindelige Operahus’ omtumlede skæbne helt fra tiden før opførelsen i de første år af 1700-årene til vore dage. Forfatterens bevæggrunde til at give sig i kast med denne opgave er dels at søge at fastslå, hvem den hidtil uidentificerede arkitekt er, dels at henlede opmærksomheden på bygningens æstetiske værdier, »der i virkeligheden gør dette hus til det verdslige sidestykke til Vor Frelsers kirke«. Ved en gennem­ gang af de bygninger, der blev bygget her hjemme omtrent samtidig med Operahuset, placeres dette i en stilmæssig sammenhæng, og de mange teg­ ninger og fotografier understreger de æstetiske værdier. Det ville have været passende, om der i denne forbindelse var blevet bragt et helhedsbillede af bygningen i farver. Ganske vist er Frederik den 4. husets bygherre, men gen­ givelsen af majestæten på bogens eneste farvetavle virker noget ødsel, også fordi han findes gengivet andetsteds i farver, mens Operahuset kun findes i sort/hvidt. Problemerne omkring arkitekten er ulige vanskeligere, og de optager da også næsten halvdelen af bogen, uden at man synes det er for meget. Da generalbygmestrenes arkiv er gået tabt, har man ingen mulighed for at vise arkitektens navn sort på hvidt, og der har derfor været opstillet forskellige teorier, om hvem ophavsmanden kunne være. I sin indkredsning af arkitekten indleder forfatteren med at opridse de tidligere, interimistiske komediehuses historie. Derpå følger en gennemgang af samtidige kort over København for at vise, at man allerede kort efter branden i operahuset på Sophie Amalien­ borg i 1689 har haft planer om at bygge et nyt operahus. Forfatteren rokker ved dateringen af Godtfried Hoffmanns kort på Bymuseet og viser, at tre kort fra slutningen af det 17. århundrede bærer oplysninger om et nyt opera­ hus. Det kortmateriale, der belyser Københavns ældre historie, trænger i høj grad til en kildekritisk prøve. Forfatterens gennemgang af kortene er for­ tjenstfuld og et lille skridt på vejen til en fuldstændig oversigt over disse byhistorisk værdifulde kilder. Hidtil har man regnet med, at Thuras oplysning om, at Operahuset blev opført under von Platens tilsyn, var rigtig. Men hvem der havde udført teg­ ningerne vidste man ikke, og i nyere fremstillinger har man da også forsigtigt anført »Arkitekten ubekendt«. I 1930’rne diskuteredes problemet livligt, og et af hovedpunkterne i diskussionen var at søge at fastslå den nøjagtige dato for von Platens hjemkomst fra en længere udenlandsrejse. Kunsthistorikeren Fr. Weilbach udlovede endog en præmie til den, der kunne fremvise en regning attesteret af von Platen før den 30. oktober 1702! Ingen har dog indtil nu kunnet gøre krav på præmien, og det er nu den almindelige opfattelse, at von Platen først kom hjem i september 1702. Herved kan man udelukke ham som arkitekt for Operahuset, selv om han var udpeget til generalbygmester

2 1 5