HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

A N M E L D E L S E R ske rørende, hvorledes den ellers så bornerte Christian 9. svang cylinderen, når han på gaden mødte frugterne af Ferdinands glade ungdomsliv som adstadige borgerkoner. Når dette emne berøres, bør det også omtales, at Bramsen gennem offent­ liggørelsen af et brudstykke af et brev fra Frederik 6. til svogeren hertug Fre­ derik Christian af Augustenborg godtgør som noget i familiekredsen velkendt, at Christian Frederik (Christian 8), Ferdinand og deres to søstre ikke var avlet af deres fader, men af hans hofmarskal grev Blücher. Faderen, den stærkt defekte arveprins Frederik, havde et tolvårigt barnløst ægteskab bag sig, da Blücher trådte hjælpende til. Denne dynastisk-historiske oplysning er en virke­ lig sensation, som unægteligt temmelig brat overhugger kong Christian 8.s gren på den højlovlige oldenborgske stamme. Bogens milieu er de københavnske hoffer i forrige århundrede, og dem var der ikke så få af. I fyrrerne således de fire kongelige, Christian 8.s, kronprin­ sens (når han da ikke var i eksil på Fyn eller i Fredericia), enkedronning Maries og arveprinseparrets, men der fandtes endnu adskillige småhoffer, som satte deres præg på livet i den enevældige residensstad. Bogen er kort sagt værd at læse for den, som interesserer sig for det kø­ benhavnske milieu ved midten af forrige århundrede. Den er fortrinligt illu­ streret og forsynet med indgående billedtekster, i hvilke adskilligt biografisk stof, der kunne tynge den almindelige fremstilling, meget praktisk er anbragt. Her må man dog fremføre den anke, at forskellen mellem satsen i billedtek­ sten og brødskriften er så lille, at man let forvirres under læsningen. Bo Bramsen har fået en historisk raptus, der allerede har ytret sig gennem udgivelsen af et par biografier af hans bedstefader Luis Bramsen og hans fa­ der, gehejmeetatsråd Bramsen, begge tidligere anmeldt her i årbogen. For­ håbentlig varer denne raptus, der har beriget den københavnske personal­ historie med værdifuldt stof. Jens Vibcek. Breve fra og til Ole Worm. I I. 16 37-16 4 3 (nr. 6 2 2 -117 8 ) og I I I . 1644-1654 (nr. 1179-179 6)■ Oversat af H. D. Schepelern. Under medvirken af Holger Friis Johansen. Kbhvn. 1967-68. 496 + 650 s. Med beundringsværdig hurtighed er det lykkedes museumsinspektør H. D. Schepelern at afslutte udgaven af Ole Worms breve i oversættelse, hvoraf 1. bd. udkom 1965 (jvf. anmeldelse i denne årbog 1966, 197-200). Bd. I I I af­ 212