HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

ANM E LD E L S E R

Bo Bramsen: Ferdinand og Caroline. En beretning om Prinsen, der nødig ville være Konge af Danmark. Anden udvidede udgave. København 1969. 33 5 s., ill. Gads forlag udsendte som sin julebog 1968 en bog af forlagsdirektør Bo Bram­ sen om Ferdinand og Caroline. Den vakte megen interesse, og forfatteren har nu udsendt en stærkt forøget anden udgave, hvilket emnet meget vel kan bære. Bramsen er en landskendt ekspert, når det gælder sølv, og det er da også som samler på dette område, at han har fattet interesse for det groteske og frasorterede fyrstepar, idet han rundt omkring stødte på kostbare sølvgen­ stande, som bar det danske rigsvåben. Sporet førte via parrets sørgelige fallit­ bo-auktion til studiet af de to københavnske originaler, hvis særdeles jævnhed ikke på forhånd skulle synes noget særligt interessant emne. Men det er gået Bramsen som så mange biografer, der uden større kærlighed er gået i gang med deres ofre. Det er endt med, at han er kommet til at holde af dem, og hvad mere er, sympatien forplanter sig uden videre til læseren. Hovedpersonerne er født i København henholdsvis 1792 og 1793. Caroline døde 1881 efter 18 års enkestand, hendes elskede »Nante« var død i 1863, så bogen spænder over det meste af et århundrede. Ægteskabet etableredes 1829 af Frederik 6.; parret var midt i trediverne og altså efter datidens op­ fattelse allerede halvgamle. Forbindelsen var et led i kongens bestræbelser for gennem indavl at holde sammen på dynastiet, så fremtiden kunne sikres for Frederik 3.s efterkommere. Alligevel blev det på sin vis et lykkeligt ægteskab. Arveprinsesse Caroline omfattede sin letbenede ægtefælle — det var galt både med piger og spil - med den største kærlighed, og »Nante« var en hensyns­ fuld og indtagende ægtemand, såvidt det nu kunne forenes med de oven­ nævnte udyder. Ægteskabet mislykkedes imidlertid fra et dynastisk synspunkt, idet det for­ blev barnløst. Prinsen havde derimod et par døtre fra sine muntre ungkarle­ dage, som Caroline dels tog sig af, dels misundte prinsen. Den slags fejltrin tog man med temmelig stor ro i hine dages fyrstekredse. Og det berettes gan-

211

14*